Otto kan selv

Et pletskud af en samling korte historier om den kompetente dreng Otto, der med sit gå-på-mod og sin energi vil trampe lige ind i hjertet på både børn og voksne.

At min søn nu også vil lave sin egen pizza med yoghurt og lakridspiber på, havde jeg ikke lige forudset, men andre forældre er hermed advaret. Denne bog er fuld af relaterbar hverdagshumor og kan samtidig inspirere børn til at få mere mod på at kunne selv, og os voksne til at slippe tøjlerne og lade dem.

De tre historier hedder henholdsvis ’Otto kan selv stå op’, ’Otto kan selv lave pizza’, og ’Otto kan selv lave musik’ og portrætterer tre jordnære hverdagsscenarier, der er letgenkendelige for børn.

I den første historie kan Otto ikke vente længere på sine sovende forældre og går derfor selv i gang med at finde morgenmaden frem, godt hjulpet på vej af sin trofaste følgesvend tøjkaninen Ninus. At det så nok ikke lige er den morgenmad, hans forældre ville have serveret, gør bare historien bedre.

Dette tema fortsætter i historie nummer to, hvor Otto er utilfreds med toppingen på den pizza, hans far er ved at kreere. Hans far siger, at han da selv kan lave en pizza med noget, han elsker; et udsagn der bliver fortolket af Otto på en måde, faren nok ikke havde regnet med. Ninus, Ottos yndlingstog og sutten kommer alle på pizzaen, inden faren når at specificere, at det skal være noget spiseligt, der skal på.

Da Ottos pizza kommer ud af ovnen med lyserød yoghurt, bananer med skræl og rigeligt slik på, er den både flot og farverig. Og da Ottos forældre nok er lidt mere pædagogiske end de fleste, fortæller de selvfølgelig sønnike, at pizzaen smager dejligt. Deres ansigtsudtryk siger ellers noget helt andet. I den sidste historie kan Otto lave musik, der lyder mindst lige så godt som den musik, mor ellers lytter til. Og som der står: ”Mor kan godt lide, når Otto synger. Det kan han se.” Ottos søde mor siger, at det lyder dejligt, men selv små børn kan spotte puderne, hun holder for ørerne. Den konflikt mellem, hvad teksten siger og hvad billederne fortæller, er rigtig sjov og vil med sikkerhed få smilet frem hos både barnet og den voksne oplæser.

Bogens hovedperson Otto er et charmerende bekendtskab, som har evnen til at få en almindelig kedelig hverdag til at blive en fest. Hans energi og bogens humor er smittende, også selvom hans mor og far engang i mellem ser lidt trætte ud. Et underholdende billedbog til de 3 til 5-årige.