Stenfjæs siger stop

I tredje og sidste del af serien om ønskestenen Stenfjæs, der er ved at blive tunghør, møder man klovne, banditter og en bandende kæmpebaby, hvilket ikke går stille for sig.

I tredje og sidste del af serien om Stenfjæs, præsenteres vi igen for det skønne persongalleri, der tæller Lulu, Otto, deres familier samt den magiske ønskesten, Stenfjæs. Sidstnævnte er ved at blive lidt tunghør og det går ikke rigtig, når man er en ønskesten og slet ikke, når man ender i de forkerte hænder.

Ligesom i første bog får Lulus lillebror Morgan en fremtrædende rolle, da han pludselig, og selvfølgelig ikke intentionelt, bliver ønsket kæmpestor og med fulde talegaver. Barnevognen bliver for trang og kæmpebabyen rejser sig og tager sine første skridt ud på eventyr. Det går selvfølgelig ikke stille for sig, og da en drømmefanger begynder at virke omvendt og Ottos værste mareridt, en klovn, sidder i hans morens stue, så er den rablende historie for alvor begyndt.

Det er helt vemodigt at skulle tage endegyldigt afsked med Stenfjæs-universet, men det er på en måde også tilfredsstillende at få en velafrundet slutning, så de tre bøger kan stå som en lysende helhed. I denne sidste bog sker der som altid en masse skøre ting, men der er også en masse rigtig gode ting at tage med videre. Blandt andet at det kan være befriende at se sin værste frygt i øjnene, at finde ro i at gør man sit bedste, så er det godt nok. Og at det ikke altid er lykken at få alt, hvad man ønsker sig.

Igen vil jeg fremhæve illustrator Charlotte Pardis indlevende streg, der passer så godt sammen med historien. En historie der er perfekt til oplæsning for såvel drenge som for piger fra seks år. Hvis man er til lydbøger, så kan jeg fortælle, at serien er fremragende indlæst af Lars Daneskov selv.