Om musik af Dan Turèll

I det lille udvalg fra Gyldendal Kolibriserie præsenteres vi for Dan Turélls passionerede og unikke iagttagelser om musik. 

At være forelsket i musik og tale om det som et levende væsen og som "livets musik", der ruller uophørligt, var et af de mange kendetegn for Dan Turéll.

Fra bogen ’Onkel Danny fortæller’ er der uddrag af en masse af forfatterens koncertoplevelser. Om engang hvor bandet Grateful Dead råbte "Easy, easy- we got all night", hvorefter de langsomt løftede salen og fik alt til at dreje og løbe vemodigt som en flod, så ingen mere tænkte på tiden. Eller om Procol Harum, "der fyldte lokalet med tunge akkorder, en katedral af lyd bag et nervernes forhæng". Han kan også huske Jimi Hendrix være syg og kun spille et nummer og gå ud og dø et par dage efter.

I ’Café Montmartre Blues’ sidder Dan Turéll på Café Montmartre og har "almindelig ulyst til at tage hjem eller tage hul på næste dag". Selvsamme sted lyttede han til musik i timevis og husker særligt en eksplosion af en saxofonist, "der spillede med et helt livs akkumuleret erfaring i at disponere en saxofon-stil".  Turéll skriver desuden om den frygtelige muzak, som vi møder allevegne, der flyder ud fra camouflerede højtalere. Muzak er konstrueret ved at man frarøver musikken sin smerte og værdighed samt eliminerer den kamp med instrumentet, som er musikernes vejrtrækning og inderste mening. Muzak åbner intet, den er blottet for nerve.

Turéll skriver om "menneske-chauvinisme", hvordan vi udnytter og forbruger både organiske og uorganiske ressourcer og måler alt i menneske-målestok, mønter, hvilket er en indledning til afsnittet om "den menneskelige burhane". Han fortæller om at være indigneret på musikkens vegne over Melodi Grand Prix og om summerne, det koster at afholde, samt kvaliteten: "Det er en hån mod voksne mennesker- og i øvrigt ikke mindst mod børn!". 

Forfatteren og lyrikeren Dan Turèlls produktioner dækker alle genrer og medier. Han var et meget sammensat menneske, der hadede systemer og smålighed. Han udgav undergrundspublikationer af digte, der som regel havde sære engelske titler. Han benyttede hele verden og alt i den som inspiration og brugte alle mulige elementer i sine tekster i en form for intertekstualitet, hvor andres værker dannede en slags grundsubstans. At læse hans tekster giver adgang til en varieret verden af oplevelser, man aldrig har mødt tidligere. Ærligt og kompromisløst på en befriende udansk måde.