Øen under havet af Isabel Allende

Slaveopstanden i slutningen af 1700-tallet skildres farverigt og storslået i Isabel Allendes nyeste roman.

 I ’Øen under havet’ befinder vi os på øen Sainte-Domingue, den ø som senere skal komme til at hedde Haiti. Vi følger den unge slavinde Zarité fra hun som helt ung pige bliver købt af den franske plantageejer Toulouse Valmorain, og gennem disse to mennesker og deres fælles liv, oplever vi nu slavernes kamp for frihed i slutningen af 1700-tallet.

Zarité får snart en stor rolle i Valmorains liv, idet hun både bliver hans konkubine og mor/stedmor til hans børn. På trods af dette intime forhold opstår der dog aldrig kærlighed mellem de to, de er slavinde og ejermand.  Da slaveopstanden blusser op, bliver det for farligt for Valmorain og hans familie at blive på øen, og derfor flygter de sammen til Louisiana for at starte et nyt liv op under andre himmelstrøg.

Ved at lade os følge både en slavinde og en plantageejer skildrer Isabel Allende flere aspekter af tiden omkring slavernes frigørelse. Der skabes nemlig nuancer ved at lade os få både den underkuede og den overlegnes synsvinkler på livet.

Hvis man generelt er glad for forfattere som Isabel Allende, Gabriel Garcia Marques og Daina Chaviano vil man muligvis skuffes en smule. ’Øen under havet’ mangler den magi og finurlighed, som mange andre af hendes bøger besidder til fulde. Til gengæld får man en interessant historisk oplevelse ud af at læse ’Øen under havet’ og det er jo heller ikke så dårligt.

Isabel Allende er chilensk forfatterinde og i slægt med Chiles tidligere præsident Salvador Allende. Hun er en af de største og mest anerkendte sydamerikanske forfattere, og hendes bøger høster stor anerkendelse verden over. Hendes nok allermest kendte roman er ’Åndernes hus’ fra 1985, som også er filmatiseret og instrueret af Bille August.