Anmeldelse
Nye stemmer redigeret af Naja Marie Aidt
- Log ind for at skrive kommentarer
Skønlitterære tekster af 14 forskellige forfattere. Forfatterne har det til fælles, at de alle har anden etnisk og kulturel baggrund end dansk, og at de alle har noget på hjerte.
"Paragraf 3: Én gang etnisk, altid etnisk.
Paragraf 3a: Ingen kan tage den etniskes borgerrettigheder som etnisk fra den etniske
Paragraf 3b: Den etniske kan ikke frasige sig sin etnicitet"
Sådan lyder nogle af paragrafferne i Nassrin el Halawanis "Den etniske lov". En tankevækkende tekst om at være "etnisk".
Og så kan man jo ikke lade være med at tænke på, om denne meget fine antologi bidrager til rubriceringen af mennesker "af anden etnisk herkomst", eller om den blot giver lyd til nye stemmer i det danske samfund.
Novellerne og digtene i "Nye stemmer" er resultatet af en litteraturkonkurrence, Berlingske Tidende og Gyldendal udskrev i 2006 for "alle med anden etnisk og kulturel baggrund".
Antologien består af to dele; skønlitterære tekster af 14 forskellige forfattere samt interviews med forfatterne. Begge dele er interessant læsning, ikke mindst de 14 interviews.
Forfatterne eller deres forældre stammer fra så forskellige lande som Iran, Marokko, Ukraine, Indien, Pakistan, Egypten, Bosnien, Syrien, Tyrkiet og Danmark mm. Og selvom det er svært at sige, hvad det præcis er, så fornemmer man som læser tydeligt, at her er nogle tekster, der er bundet i en anden litterær tradition end den danske.
Det ses selvfølgelig i teksternes indhold; som for eksempel i ovenstående "Den etniske lov" og i novellerne "Mellemmænd" og "Natlæge". "Mellemmænd" handler om en muslimsk tæppehandler, der i en diskussion med sin datter kommer til kort. Datteren anklager ham for ikke at vide, hvad der egentlig står i Koranen. Han har nemlig ikke selv læst den. Han stoler på, Mullahens tolkning til fredagsbønnen.
I "Natlæge" møder vi indvandrerkvinden, Saida, og hendes desperation, da hendes mand en aften får et slagtilfælde i sofaen. Saida kan ikke få fat på sin søn og dennes danske kæreste. De har slukket for mobiltelefonen. Hun kan ikke så meget dansk, at hun kan bruge en telefonbog, så hun kan ikke engang ringe efter en læge eller en ambulance.
Men udover indholdet er der også noget andet, en anden tone, nogle nye stemmer i dansk litteratur.
Jeg har læst teksterne med stor interesse og fornøjelse!
Gyldendal: Berlingske Tidende, 2007. 166 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Skønlitterære tekster af 14 forskellige forfattere. Forfatterne har det til fælles, at de alle har anden etnisk og kulturel baggrund end dansk, og at de alle har noget på hjerte.
"Paragraf 3: Én gang etnisk, altid etnisk.
Paragraf 3a: Ingen kan tage den etniskes borgerrettigheder som etnisk fra den etniske
Paragraf 3b: Den etniske kan ikke frasige sig sin etnicitet"
Sådan lyder nogle af paragrafferne i Nassrin el Halawanis "Den etniske lov". En tankevækkende tekst om at være "etnisk".
Og så kan man jo ikke lade være med at tænke på, om denne meget fine antologi bidrager til rubriceringen af mennesker "af anden etnisk herkomst", eller om den blot giver lyd til nye stemmer i det danske samfund.
Novellerne og digtene i "Nye stemmer" er resultatet af en litteraturkonkurrence, Berlingske Tidende og Gyldendal udskrev i 2006 for "alle med anden etnisk og kulturel baggrund".
Antologien består af to dele; skønlitterære tekster af 14 forskellige forfattere samt interviews med forfatterne. Begge dele er interessant læsning, ikke mindst de 14 interviews.
Forfatterne eller deres forældre stammer fra så forskellige lande som Iran, Marokko, Ukraine, Indien, Pakistan, Egypten, Bosnien, Syrien, Tyrkiet og Danmark mm. Og selvom det er svært at sige, hvad det præcis er, så fornemmer man som læser tydeligt, at her er nogle tekster, der er bundet i en anden litterær tradition end den danske.
Det ses selvfølgelig i teksternes indhold; som for eksempel i ovenstående "Den etniske lov" og i novellerne "Mellemmænd" og "Natlæge". "Mellemmænd" handler om en muslimsk tæppehandler, der i en diskussion med sin datter kommer til kort. Datteren anklager ham for ikke at vide, hvad der egentlig står i Koranen. Han har nemlig ikke selv læst den. Han stoler på, Mullahens tolkning til fredagsbønnen.
I "Natlæge" møder vi indvandrerkvinden, Saida, og hendes desperation, da hendes mand en aften får et slagtilfælde i sofaen. Saida kan ikke få fat på sin søn og dennes danske kæreste. De har slukket for mobiltelefonen. Hun kan ikke så meget dansk, at hun kan bruge en telefonbog, så hun kan ikke engang ringe efter en læge eller en ambulance.
Men udover indholdet er der også noget andet, en anden tone, nogle nye stemmer i dansk litteratur.
Jeg har læst teksterne med stor interesse og fornøjelse!
Gyldendal: Berlingske Tidende, 2007. 166 sider.
Kommentarer