Nowhere Kid af Thorstein Thomsen

Temaet er velkendt: Thorstein Thomsen genfinder 1960ernes Beatles-bølge fra Bare vi har hinanden-universet.

John er den gode dreng og det bliver han ved med at være.
Han bor med sin familie, mor, far og storebror og lillesøster, i en lejlighed i 1960’erne hvor Beatles-manien skyllede hen over landet og fostrede en generation af unge mænd med langt hår. Det lange hår var provokerende for forældregenerationen, der følte at de mistede kontrollen over de unge.

Det er så dansk som det kan være: moderen er igen den samlende person i familien. Hun tager slæbet derhjemme og får et job, da mandens indtægt svigter. Hun er uhyggeligt mildt overbærende over for faderen, som er en rigtig liderlig skiderik.

Storebroderen introducerer Beatles-musikken for John som siden anskaffer sig en guitar, hvilket fører ham videre ind i musikken. Broderens harme over forældrene udvikler sig, mens John passer sin lillesøster.

Bogen kan læses på en bustur på en lille time!

Det er en genkendelig hverdag fra 1960erne, som er dejlig at genopfriske for os som er opvokset i den periode. Indholdsmæssigt er der ikke mange nye vinkler uden at det skal ligge bogen til last.

Forfatteren skriver ligetil og let, så mon ikke den kunne bruges af de studerende som skal læse en nulevende dansk forfatter med så få sider som muligt!

Forsiden er appetitvækkende med fire lystige Beatler på en single plade.