Bellmans guitar af Thorstein Thomsen

Man godt underholdt i selskab med Thomsen og hans fortælling om en familie i tre generationer i 1950’ernes København.

Karin, som er enlig mor, bor med sine to drenge, Jack på otte og Thorvald på seksten, i en boligblok i nærheden af hendes forældre. Karins hverdag er ensformig, men i weekenderne liver hun op og går på jazzklub med veninden Bianca. Her forsøger hun at få et liv for sig selv, og når hun er i byen, møder hun nye mennesker og mænd, som hun er sammen med. Forældrene, og især moderen, synes, at hun bør blive hjemme, da det jo ikke var velset både at være enlig mor og samtidig gå i byen.

Karin passer godt på sine drenge. Alligevel kan hverdagen være svær; pengene er små, og hun står pludselig og skal vælge mellem to spændende mænd. Den velorganiserede Sofus, som har egen forretning og et struktureret liv eller den flyvske og rodede Bellmann, som lever fra dag til dag og spiller guitar og hjælper til, hvor han kan.

Romanen har flere temaer, og et af de mest fremtrædende er relationer, både mellem barn, forælder og bedsteforældre. Der er stor forståelse og kærlighed hinanden imellem, men alligevel er der noget, som ikke tales om og som belaster. Historien fortælles af yngstesønnen Jack, så det meste af historien ses gennem hans øjne. Det betyder, at der er mange mærkelige små detaljer, som et barn kan være optaget af. Han elsker sin mor og beskriver hende helt uden filter, mens Thorvald, som er teenager, ser hende fra en helt anden vinkel.

Bogen er letlæst, lidt naivistisk og samtidig giver den et godt tidsbillede af 1950’erne og det familieliv, man levede dengang. Den peger på nogle tendenser i tiden af både positiv og negativ art. For eksempel hyggen i kolonihaven, hvor man havde meget fællesskab - selv om man var fattig, fandt man ud af at dele det, man havde. Det handlede om nærvær og fællesskab, ikke materielle ting, selvom den tid var lige om hjørnet. Man får fin indsigt i tidens levevilkår, kort sagt er man godt underholdt i Thomsens selskab.