Naturligvis af Knud Sørensen

Veloplagte og præcise digte fra Knud Sørensen

Knud Sørensens ny digtsamling er nem at gå til. Den er let at læse og indeholder 34 enkle letforståelige digte, der består af relativt korte sætninger uden fremmedord eller kompliceret billedsprog.

Men når man læser grundigt efter, så er digtsamlingens letlæselige digte både tætte, komplekse og fuld af stille ironi. Rytmen og den sproglige præcision understøtter indholdet på en stille og virkningsfuld måde. Der er hverken et ord for meget eller for lidt. Og hver en pause er præcis og meningsfuld. Et eksempel:

DA JEG I FORMIDDAGS
lidt før klokken elleve
åbnede et vindue
ud til det endnu ikke fortættede
septemberrum
flaksede et stift og gulnet ahornblad
ind gennem vinduet
og lagde sig på et stykke papir
hvor jeg netop havde skrevet:
efteråret tøver
en dags tid endnu.

Det er efterår i digtet, og digtets jeg har netop skrevet, at efteråret først kommer i morgen. Men naturens tegn - det flyvende ahornblad -  dementerer på bogstavelig vis den ellers rutinerede naturdigters udsagn ved at lægge sig demonstrativt på hans manuskript. Som læsere kan vi tydeligt følge sceneriet: Tidspunktet, vinduet åbnes, septemberluften, bladet der flyver ind ad vinduet og lægger sig på papiret. Til sidst digteren - som må revidere sin naturbeskrivelse.

Forholdet mellem det skrivende jeg og naturen driller i flere af samlingens digte, for naturen er ikke sådan at fange f.eks. i ”Thy”, hvor landskabet ikke vil indfanges i enkel kliché:

”Landskabet trodser/ethvert forsøg på/beskrivelse./Frodige marker, siger jeg./Thy er frodige marker, og straks/vender Thy sig imod mig/med klitter og marehalm, farver i gråt/i stedet for de saftige grønne.”

Og i ”Landskabets øjne” har digtets jeg ikke kun problemer med at beskrive naturen præcist, for paradoksalt nok bliver han også selv iagttaget af landskabet, som han bliver ét med: ”Landskabet/vil låne mig sine øjne/at se med./Nu er det tiden/da jeg kan glemme/mine egne.”

Ud over naturdigtene indeholder samlingen lejlighedsdigte, digte om den kunstneriske proces og digte om at blive ældre.