Anmeldelse
Månesøsteren af Lucinda Riley
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en vidunderlig rejse tilbage i tiden denne gang til Spanien. Historien om landet og sigøjnernes vilkår under Franco og under 2. verdenskrig er både spændende og sørgelig.
Jeg er lidt afhængig af feel-good romaner som serien om de syv søstre. Selvom alt bestemt ikke er fryd og gammen, er ’Månesøsteren’ en storslået og helt igennem dejlig læseoplevelse. Det blomstrende sprog er en fryd, og både den del, der går tilbage i tiden, og hovedpersonen Tiggys historie i nutiden er spændende og medrivende. Som altid flettes fortid og nutid sammen på den fineste måde.
Tiggy stammer fra Spanien og blev født ind i en yderst fattig sigøjnerslægt. Hun blev kort efter fødslen overgivet til Pa Salt i håbet om, at hun kunne få en bedre opvækst. Hun arbejder på et gods i Skotland med at passe og holde øje med de vilde dyr, men godset er i økonomiske vanskeligheder, så der er stor usikkerhed omkring jobbet. Da hun af den ældgamle sigøjner Chilly, der bor i en hytte på godset, bliver opfordret til at finde hjem, ender det med, at hun rejser til Granada, og her møder hun spåkonen Angelina, der kan fortælle videre på Chillys beretning om hendes familie og fortid. Det er en både spændende og sørgelig historie, men det ender med, at hun får nemmere ved at beslutte, hvad hun vil med livet.
Jeg kan rigtig godt lide det historiske islæt i bøgerne om de syv søstre. Jeg har ikke viden nok om de forskellige lande til at kunne sige, om det er sandheden, der bliver fortalt, men det virker meget realistisk, selvom der selvfølgelig både er trukket fra og lagt til. Jeg synes, det giver bøgerne et godt flow, at der skiftes mellem fortid og nutid, og jeg er meget begejstret for bøgerne. 'Månesøsteren' er ingen undtagelse.
Selvom de er omfangsrige, er de ikke fyldt med overflødige ord og sætninger, tværtimod er der handling på hver eneste side. Det smukke sprog er med til at gøre dem til virkelig gode læseoplevelser, og jeg glæder mig til den næste bog i serien. I øvrigt er jeg meget spændt på, om søster nummer syv bliver fundet, og i så fald hvad der sker med hende, som Pa Salt aldrig fik med hjem til Atlantis.
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en vidunderlig rejse tilbage i tiden denne gang til Spanien. Historien om landet og sigøjnernes vilkår under Franco og under 2. verdenskrig er både spændende og sørgelig.
Jeg er lidt afhængig af feel-good romaner som serien om de syv søstre. Selvom alt bestemt ikke er fryd og gammen, er ’Månesøsteren’ en storslået og helt igennem dejlig læseoplevelse. Det blomstrende sprog er en fryd, og både den del, der går tilbage i tiden, og hovedpersonen Tiggys historie i nutiden er spændende og medrivende. Som altid flettes fortid og nutid sammen på den fineste måde.
Tiggy stammer fra Spanien og blev født ind i en yderst fattig sigøjnerslægt. Hun blev kort efter fødslen overgivet til Pa Salt i håbet om, at hun kunne få en bedre opvækst. Hun arbejder på et gods i Skotland med at passe og holde øje med de vilde dyr, men godset er i økonomiske vanskeligheder, så der er stor usikkerhed omkring jobbet. Da hun af den ældgamle sigøjner Chilly, der bor i en hytte på godset, bliver opfordret til at finde hjem, ender det med, at hun rejser til Granada, og her møder hun spåkonen Angelina, der kan fortælle videre på Chillys beretning om hendes familie og fortid. Det er en både spændende og sørgelig historie, men det ender med, at hun får nemmere ved at beslutte, hvad hun vil med livet.
Jeg kan rigtig godt lide det historiske islæt i bøgerne om de syv søstre. Jeg har ikke viden nok om de forskellige lande til at kunne sige, om det er sandheden, der bliver fortalt, men det virker meget realistisk, selvom der selvfølgelig både er trukket fra og lagt til. Jeg synes, det giver bøgerne et godt flow, at der skiftes mellem fortid og nutid, og jeg er meget begejstret for bøgerne. 'Månesøsteren' er ingen undtagelse.
Selvom de er omfangsrige, er de ikke fyldt med overflødige ord og sætninger, tværtimod er der handling på hver eneste side. Det smukke sprog er med til at gøre dem til virkelig gode læseoplevelser, og jeg glæder mig til den næste bog i serien. I øvrigt er jeg meget spændt på, om søster nummer syv bliver fundet, og i så fald hvad der sker med hende, som Pa Salt aldrig fik med hjem til Atlantis.
Kommentarer