Ludvigsbakke

I knivskarpe replikker, toneleje og bevægelser skildres borgerskabets diskrete charme, samfundets sociale lag og enlige kvinders vilkår i 1890’erne. 

Ida Brandt vokser op på godset Ludvigsbakke, hvor faderen er forvalter. Da hun mister begge sine forældre, tager hun arbejde som sygeplejerske i København, hvor hun møder sin store kærlighed.

Som kontorist på hospitalet arbejder nemlig den unge Karl von Eichbaum, som var Idas barndomsven på Ludvigsbakke. De finder sammen og efterhånden opstår der sød musik og erotik. Karls mor er dog uhyre snobbet og anser ikke Ida for et værdigt parti for sønnen. Hun presser derfor på med at introducere sin barndomsvenindes datter, Kate, hvis far er en formuende smørgrossist fra Aarhus, som ender med at købe Idas barndomsdrøm, Ludvigsbakke, til Kate. Karl har først hån til overs for Kate, men bliver dog overtalt til at ride morgenture med hende, og mens deres venskab trods alt udvikler sig, sygner Ida mere og mere hen.

Herman Bang (1857-1912) har ulykkelige heltinder, kvindelige stille eksistenser, i mange af sine værker, ikke mindst i hovedværket Tine fra 1889. Få kan som han skildre de følelsesmæssige nedture, der følger af ulykkelig kærlighed. Igennem Idas skarpt sansende erindring vækkes minderne om den gode tid på Ludvigsbakke som en modsætning til det travle og barske arbejde med de syge og råbende patienter på hospitalet. Bang skaber præcise tidsbilleder af overklasselivet og livet blandt sygeplejerskerne på Idas afdeling, og igennem Ida opleves én af de mange enlige kvinders brod: balancering på en knivsæg for borgerskabet samt valget mellem lyst og pligt. 

Herman Bang er en af vore store impressionister, der lader os forstå handlingen ved at kaste os ud midt i den. Han analyserer ikke, men skildrer virkeligheden så tro som muligt, og han lader sine egne holdninger skinne igennem blandt andet ved en raffineret brug af ironi. Herman Bang fører begivenhederne frem gennem bevægelser, blik, toneleje og replikker. Og det gør ondt - langt ind i sjælen. Så læs den langsomt og med nærvær. Herefter vil man ikke ønske sig tilbage til ”de gode gamle dage”.