Kom af Marianne Iben Hansen og Lilian Brøgger (Ill.)

Samarbejdet mellem bogens to imponerende kunstnere er virkelig stærkt, og denne indlevende historie om venskab kan anbefales til alle, der er fyldt ti år.

Marianne Iben Hansen og Lilian Brøgger har sammen skabt billednovellen ’Kom’, der indgår i Carlsens serie af billednoveller. En serie af små bøger om store emner. Fortællingen rammer både i tekst og billeder hovedet på sømmet, når det handler om de dybe venskabers op- og nedture og om at befinde sig i en tilstand af symbiotisk fællessang for pludselig at opdage, at ens anden halvdel er et ret almindeligt menneske, blottet for alt det magiske, der betød, at man var særligt forbundne.

Når man er ny i skolen, er der intet, der overgår at blive taget hånd om;
"Se lige! Nøjagtigt samme sko! Dine var fra Lyngby, mine var fra Holstebro, og jeg turde ikke kigge op, sagde ingenting. Skoene løb væk, men du vendte dig omkring og sagde ’Kom’".

Historiens to folkeskoleveninder deler alt, men er nu kommet på gymnasiet, og alt det, de havde sammen, er anderledes. Den ene mener, den anden er barnlig og skammer sig over hende, og hun inviteres til fest sammen med de førende blondiner i klassen. Veninden spørger:
"Tror du jeg kan komme med? Filmen kørte. Tiden gik. Jeg ku’ ikke sige ja, og jeg ku’ ikke sige nej, så jeg mumlede et ’mmm’, mens jeg så den anden vej." 
Veninden går med til festen, og da de skal hjem på deres cykler, skulle vores hovedperson måske have sagt "kom", men sagde i stedet bare "kør".

Marianne Iben Hansen leger med sproget på en helt ny måde med knækprosa, der ikke umiddelbart rimer, men alligevel gør; fremmed-hæmmet, måske-2.g osv. Fortællingen er rørende genkendelig og kalder erindringen om disse smukke, men ofte sårbare, relationer frem. Lillian Brøggers særlige og tydelige illustrationer skaber endnu et rum i fortællingen.