Anmeldelse
Feriebørn af Jens Smærup Sørensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Vital og sprogligt veloplagt roman fra Smærup Sørensen om en mand, hans sind og hans livsvej som bonde, præst og brugtvognsforhandler – og samtidig et unikt beskrevet tidsbillede.
Arne Beltoft bor i sin alderdom stadig på den gård, hvor han voksede op i Skalborg bydelen i Aalborg. I hans barndom stadig en landbrugs egn, nu opslugt af byen, bl.a. på jord han selv har solgt fra, til både kirke og beboelse. Arne Beltoft har behov for at forklare sig over for sine to nærmeste, livsledsageren Malene og sagføreren og vennen Ole Vagn-Ipsen med tilnavnet Den Retfærdige. Han har brug for at forklare sin mærkværdige vej gennem livet, forklare hvad der drev ham til at være bonde på den traditionelle facon, hvorfor han blev præst i en relativt sen alder, for så at ende karrieren i et lukrativt erhverv som brugtvognsforhandler. Han har brug for at få dem med sig for at realisere det livsprojekt, der afsløres sidst i bogen – men ikke her!
To elementer har i virkeligheden styret hans liv. Det ene er hans sind, "min lille stædighed". Det andet mødet med de feriebørn, der har givet romanen navn, søskendeparret Thor og Freya, som i nogle år i barndommen skiftede den københavnske stenbro ud med den jyske muld på Arnes familiegård. Thor bliver en livslang ven og fælle. Freya bliver hans livs stormende forelskelse, som han bliver betaget af som barn og bundet af langt op i ungdommen – men på afstand. Kun en enkelt nat bliver Freya hans – og så aldrig mere.
Det er altså de to elementer, stædigheden og feriebørnene, der har givet hans liv retning. Og heldigvis har han en tradition med sig fra sin højskoletid, nemlig at føre dagbog. Oprindeligt praktisk om vind og vejr, sæd og høst, men Arne kan bruge sine notater til at skrive sin beretning til de to modtagere. Det er Smærup Sørensens mestergreb at gøre sproget helt specielt, Arnes fortællerstemme rummer både den oprindelige bevidsthed om det vigtige for bonden, men det indoptager også elementer af Arnes præstegerning med en bibel- og salmetone – og brugtvognsforhandlerens salgstaleteknik. I sandhed en unik blanding, der giver rigtig gode og overrasende læseoplevelser undervejs. En prøve, Arnes notat fra 5. april 2011:
"Lad det være sagt med dette: 1037 hektopascal.
Det kunne tilføjes at det i dag er otte dage siden fjeldribsen og kejserbusken sprang ud. At det er seks dage siden snebærbusken og hylden sprang ud, og det var for resten samme dag forsytiaen og ribsen begyndte at blomstre, og det er tre dage siden hindbærrene og stikkelsbærrene og paradisæblerne sprang ud, og det var i går mirabellerne begyndte at blomstre.
Meget lignende vil snart indtræffe. Og en stær så jeg vanke over plænen som på mine egne funktionsnedsatte hofter."
Det er for mig navnlig det sprog, der gør denne historie om en mand og hans sind og om et stykke danmarkshistorie også til en rigtig god læseoplevelse leveret bund solidt og vitalt fra en Smærup Sørensen i fineste form. Alle hans mange læsere vil kunne få endnu en god oplevelse her. Man er i så gode hænder hos Smærup Sørensen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Vital og sprogligt veloplagt roman fra Smærup Sørensen om en mand, hans sind og hans livsvej som bonde, præst og brugtvognsforhandler – og samtidig et unikt beskrevet tidsbillede.
Arne Beltoft bor i sin alderdom stadig på den gård, hvor han voksede op i Skalborg bydelen i Aalborg. I hans barndom stadig en landbrugs egn, nu opslugt af byen, bl.a. på jord han selv har solgt fra, til både kirke og beboelse. Arne Beltoft har behov for at forklare sig over for sine to nærmeste, livsledsageren Malene og sagføreren og vennen Ole Vagn-Ipsen med tilnavnet Den Retfærdige. Han har brug for at forklare sin mærkværdige vej gennem livet, forklare hvad der drev ham til at være bonde på den traditionelle facon, hvorfor han blev præst i en relativt sen alder, for så at ende karrieren i et lukrativt erhverv som brugtvognsforhandler. Han har brug for at få dem med sig for at realisere det livsprojekt, der afsløres sidst i bogen – men ikke her!
To elementer har i virkeligheden styret hans liv. Det ene er hans sind, "min lille stædighed". Det andet mødet med de feriebørn, der har givet romanen navn, søskendeparret Thor og Freya, som i nogle år i barndommen skiftede den københavnske stenbro ud med den jyske muld på Arnes familiegård. Thor bliver en livslang ven og fælle. Freya bliver hans livs stormende forelskelse, som han bliver betaget af som barn og bundet af langt op i ungdommen – men på afstand. Kun en enkelt nat bliver Freya hans – og så aldrig mere.
Det er altså de to elementer, stædigheden og feriebørnene, der har givet hans liv retning. Og heldigvis har han en tradition med sig fra sin højskoletid, nemlig at føre dagbog. Oprindeligt praktisk om vind og vejr, sæd og høst, men Arne kan bruge sine notater til at skrive sin beretning til de to modtagere. Det er Smærup Sørensens mestergreb at gøre sproget helt specielt, Arnes fortællerstemme rummer både den oprindelige bevidsthed om det vigtige for bonden, men det indoptager også elementer af Arnes præstegerning med en bibel- og salmetone – og brugtvognsforhandlerens salgstaleteknik. I sandhed en unik blanding, der giver rigtig gode og overrasende læseoplevelser undervejs. En prøve, Arnes notat fra 5. april 2011:
"Lad det være sagt med dette: 1037 hektopascal.
Det kunne tilføjes at det i dag er otte dage siden fjeldribsen og kejserbusken sprang ud. At det er seks dage siden snebærbusken og hylden sprang ud, og det var for resten samme dag forsytiaen og ribsen begyndte at blomstre, og det er tre dage siden hindbærrene og stikkelsbærrene og paradisæblerne sprang ud, og det var i går mirabellerne begyndte at blomstre.
Meget lignende vil snart indtræffe. Og en stær så jeg vanke over plænen som på mine egne funktionsnedsatte hofter."
Det er for mig navnlig det sprog, der gør denne historie om en mand og hans sind og om et stykke danmarkshistorie også til en rigtig god læseoplevelse leveret bund solidt og vitalt fra en Smærup Sørensen i fineste form. Alle hans mange læsere vil kunne få endnu en god oplevelse her. Man er i så gode hænder hos Smærup Sørensen.
Kommentarer