Feberdrøm af George R.R. Martin

Martin er verdensberømt med sin fantasy-serie ”En sang om Is og Ild”, og mens man venter på bind seks, kan man forlyste sig med et af de tidligere værker – en atmosfærefyldt vampyrroman.

’Feberdrøm’ er skrevet i 1982 og kan bedst karakteriseres som en blanding af Bram Stokers ’Dracula’ og Mark Twains historier fra Mississippi – ’Tom Sawyer’ og især ’Huck Finn’, men den lidt underlige blanding fungerer egentlig ganske fint. Beskrivelsen af livet på Mississippi og hjuldamperne oser af atmosfære og liv, og selvom gyserdelen med vampyrerne er lidt længe om at komme i gang, ender denne vinkel også med at fungere ganske glimrende.

Historien foregår i midten af 1800-talet. Abner Marsh ejer et hjuldamperselskab men efter nogle uheld bl.a. forårsaget af en ekstrem streng vinter, har han mistet fire af sine skibe og har nu kun et tilbage. Konkursen truer lige om hjørnet, da han bliver kontaktet af den velhavende Joshua York. York tilbyder Marsh at blive hans kompagnon, og han vil finansiere en damper, der er større, hurtigere og flottere end noget, man tidligere har set på floden. Eneste betingelse er, at Marsh skal acceptere Yorks beslutninger og undlade at stille spørgsmål. Marsh går med på partnerskabet, og det nye skib ”Fevre Dream” er da også alt, hvad han nogensinde har drømt om. Men han begynder at undre sig over Yorks adfærd om bord, og hvem er alle de mystiske passagerer, som kun er aktive om natten og kun sjældent forlader deres kahytter om dagen?

Vampyrmyten får her en ny dimension, og uden at der er belæg for det, virker det som om langt senere vampyrfortællinger som ’True Blood’ og ’The Strain’ virkelig er blevet inspireret af Martins version. Selvom romanen således er tidligt i forfatterskabet, kan man allerede ane det senere forfatterskabs hang til blodige beskrivelser, hvor der ikke bliver langt fingre imellem, men samtidig er det allerede meget tydeligt, at Martin virkelig kan noget med sproget. Og historien bliver bestemt ikke ringere af, at Martin bruger den engelske digter Byrons digte til at understrege værkets litterære tilgang.

God underholdning, mens vi venter…