Kragernes rige af George R.R. Martin

Trods en uheldig opdeling af historien i dette bind er serien i sin helhed godt på vej til at markere sig som et mesterværk fuldt på højde med de store forfattere indenfor genren.                                                                                               

Den lange kamp om Jerntronen, som forener de syv kongedømmer i Vesterøerne (Westeros), er omsider ved at have nået sin ende, og en usikker våbenhvile indledes. Af de stridende parter er mange af hovedkræfterne døde: Den gale kong Joffrey Baratheon, kongen af Nord, Robb Stark, Renly Baratheon og Greyjoy, og selvom der stadig er nogle få, der gør krav på Jerntronen, er de enten for svage eller for langt væk

Enkedronningen Cersei regerer i Kongshavn, og med sin magtfulde far død og broderen Tyrion flygtet har hun nu omsider magten i sin hule hånd. Men det, hun har kæmpet og intrigeret for så længe, siver stille og roligt ud af hendes hænder i takt med, at hun bliver mere og mere neurotisk. De overlevende Stark-børn er spredt over hele kongeriget, Stannis Baratheon er rejst til den store mur af is, hvor Jon Sne nu er blevet øverstbefalende, for at hjælpe med at holde horderne af barbariske vilde tilbage. Med nogle af de vigtigste personer således placeret i kampen om magt og ære er scenen sat for nye intriger og alliancer, og ingen kan vide sig sikker på slutresultatet. For alle gælder det om at få reddet så meget ud af stumperne som muligt.

Med nogle spring tilbage i tiden til begivenhederne i tredje bind fortsætter den lange historie ufortrødent, og man er simpelthen nødt til at have været med fra starten for overhovedet at have en chance for at følge med. Det vrimler stadig med personer og steder og hele tiden med fokus på de forskellige hovedpersoner. Dog glimrer dette bind ved fraværet af nogle temmelig vigtige personer fra de forrige bind: Jon Snow, Tyrion Lannister and Daenerys Targaryen, men efter sigende vil de vende tilbage i femte bind. Det viser sig nemlig, at forfatteren har delt sit fjerde bind op i to, fordi historien var blevet for lang, men denne disposition efterlader dette fjerde bind underligt halvfærdigt og mangelfuldt.

Ikke nogen særlig heldig disposition, forekommer det, men i den lange ende vil det nok blive tilgivet, både fordi Martin har skabt sin helt egen unikke verden, og fordi forfatteren trods de mange personer og sidespring i virkeligheden synes at have fint overblik over sit plot.

Historien er dog stadig ikke nem at gå til, men den udholdende vil som belønning få et fabelagtigt eventyr indeholdende hele paletten af magi, mystik, intriger, kærlighed, heltemod og spænding.