Anmeldelse
Et spørgsmål om penge af Anna Grue
- Log ind for at skrive kommentarer
Anna Grue er tilbage med femte bind i serien om ”den skaldede detektiv”. En forrygende og humoristisk krimi, som holder læseren fanget fra første til sidste side.
Den stenrige entreprenør, Peter Münster-Smith, findes knivdræbt, og det viser sig hurtigt, at mange kunne have et motiv. Peter var ugift playboy, der samlede på eksklusive ure, førte elektronisk logbog med fotos og dato over sine mange smukke kvindelige erobringer og havde et afslappet forhold til kokain.
Privatdetektiven Dan har fået forbud mod at blande sig i politiefterforskninger, men på side 70 kommer han alligevel på banen. Han bliver holdt orienteret om den sag, som pressen har døbt ”Millionærmordet”, gennem sin gamle ven, politimanden Flemming, og da politiet er kørt fast i efterforskningen, inddrages han med Christianssund Politis velsignelse. Politiet har hurtigt besluttet sig for en gerningsmand, men der er for mange løse ender. Som det ofte er tilfældet, når det drejer sig om forbrydelser, er Dan overbevist om, at man skal gå efter pengene. Hvad dækker fx det håndskrevne regnskab over, som Peter havde liggende i sin bankboks?
Anne Grue har valgt den fiktive by Christianssund som sin location: en driftig by med ca. 30.000 indbyggere, domkirke og hospital med egen retsmedicinsk afdeling. Jeg tror, de fleste læsere danner sig deres eget billede af Christianssund, ligesom det var tilfældet med Korsbæk i Matador. Og det er vel ikke så ringe?
Personbeskrivelserne er humoristiske og så skarpe, at personerne står lyslevende for læseren – både de rige og smukke og de mere kiksede. Især portrættet af Peters trofaste husholderske, Vera, er bittersødt, smukt og ondt.
Det er nok temmelig usandsynligt, at politiet ville tillade en privatperson i den grad at blande sig i en drabsefterforskning, ligesom der er et par lidt for letkøbte konklusioner undervejs, men det betyder ikke noget for helhedsindtrykket. Man tilgiver gerne Dan Sommerdahl og Anne Grue disse småting i en krimi, som holder spændingen til sidste side.
Man kan godt læse ’Et spørgsmål om penge’ uden at have læst de fire første i serien, men man vil måske savne forhistorierne om Dans forhold til sin ekskone og hans relationer til vennen Flemming. At læse denne bog er nemlig som at møde en god gammel ven, man ikke har set længe. Man skal lige ind i jargonen, så kører det.
- Log ind for at skrive kommentarer
Anna Grue er tilbage med femte bind i serien om ”den skaldede detektiv”. En forrygende og humoristisk krimi, som holder læseren fanget fra første til sidste side.
Den stenrige entreprenør, Peter Münster-Smith, findes knivdræbt, og det viser sig hurtigt, at mange kunne have et motiv. Peter var ugift playboy, der samlede på eksklusive ure, førte elektronisk logbog med fotos og dato over sine mange smukke kvindelige erobringer og havde et afslappet forhold til kokain.
Privatdetektiven Dan har fået forbud mod at blande sig i politiefterforskninger, men på side 70 kommer han alligevel på banen. Han bliver holdt orienteret om den sag, som pressen har døbt ”Millionærmordet”, gennem sin gamle ven, politimanden Flemming, og da politiet er kørt fast i efterforskningen, inddrages han med Christianssund Politis velsignelse. Politiet har hurtigt besluttet sig for en gerningsmand, men der er for mange løse ender. Som det ofte er tilfældet, når det drejer sig om forbrydelser, er Dan overbevist om, at man skal gå efter pengene. Hvad dækker fx det håndskrevne regnskab over, som Peter havde liggende i sin bankboks?
Anne Grue har valgt den fiktive by Christianssund som sin location: en driftig by med ca. 30.000 indbyggere, domkirke og hospital med egen retsmedicinsk afdeling. Jeg tror, de fleste læsere danner sig deres eget billede af Christianssund, ligesom det var tilfældet med Korsbæk i Matador. Og det er vel ikke så ringe?
Personbeskrivelserne er humoristiske og så skarpe, at personerne står lyslevende for læseren – både de rige og smukke og de mere kiksede. Især portrættet af Peters trofaste husholderske, Vera, er bittersødt, smukt og ondt.
Det er nok temmelig usandsynligt, at politiet ville tillade en privatperson i den grad at blande sig i en drabsefterforskning, ligesom der er et par lidt for letkøbte konklusioner undervejs, men det betyder ikke noget for helhedsindtrykket. Man tilgiver gerne Dan Sommerdahl og Anne Grue disse småting i en krimi, som holder spændingen til sidste side.
Man kan godt læse ’Et spørgsmål om penge’ uden at have læst de fire første i serien, men man vil måske savne forhistorierne om Dans forhold til sin ekskone og hans relationer til vennen Flemming. At læse denne bog er nemlig som at møde en god gammel ven, man ikke har set længe. Man skal lige ind i jargonen, så kører det.
Kommentarer