Erna i krig

På samme tid et meget præcist billede af livet på Vestfronten og en røverhistorie af den ypperste slags. Én af Erling Jepsens allerbedste romaner.

I 1916 indkalder den tyske hær revl og krat, og det betyder at Ernas søn Kalle, der ikke er for godt begavet, indkaldes, da de bor i Sønderjylland. Erna tør ikke overlade Kalle alene, så hun skifter tøj og identitet med en deserterende soldat.

Erna er en uhyre handlekraftig kvinde, der er vant til at klare sig selv og mere til, og da det ikke lykkes hende at overbevise militæret i Flensborg om, at Kalle skal fritages fra krigstjeneste, må hun tage andre midler i brug. Hun falder godt ind – og beskyttes af – en lille sønderjysk deling og deltager i kampene på Vestfronten for at beskytte Kalle. Han udvikler sig dog forbløffende og trives med krig og kammerater, men på et tidspunkt afsløres det, at Erna ikke er Julius Rasmussen, og hun må bruge andre midler til at holde sig ved fronten. Det indebærer blandt andet en plan om at underminere den tyske hær med en syfilisramt prostitueret. Sent i krigen forsvinder Kalle, og Erna må under store farer og strabadser krydse fronten for at lede efter ham.

Det er efter min mening en af Jepsens allerbedste romaner – og det siger ikke så lidt! Måske fordi han for en gangs skyld har afstand til stoffet. Det er en meget grusom, velresearchet men også meget varm og humoristisk bog, der trods sin på papiret usandsynlige handling virker troværdig. Man får på en gang et meget præcist billede af livet på Vestfronten – baseret på mange samtidige kilder – og bliver rigtig godt underholdt med en røverhistorie af den ypperste slags.