Anmeldelse
En uimodståelig fristelse
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu et besøg i familien Bridgertons univers i en skøn, romantisk og humoristisk kærlighedsfortælling fra England og Skotland i 1800-tallet.
I den sjette bog i familiekrøniken om den farverige og muntre familie Bridgerton får vi endelig lov til at møde Francesca, der er den næstyngste datter i klanen. Hun har haft lovligt fravær gennem det meste af de fem foregående bøger, da hun tidligt blev gift med en skotsk jarl og derfor bosatte sig langt væk fra London i det skotske højland.
Jeg gør aldrig nogen hemmelighed ud af, at jeg er totalt charmeret af den her serie, personerne kryber ind under huden på mig, og jeg hygger mig altid i deres selskab. Også i Fransescas, der er lige så egen som sine søskende. Hun er mere tilbageholdende men ikke mindre rask i replikken af den grund.
I denne bog er det ikke en Bridgerton, der er ude efter ægteskab. Fransesca er nemlig allerede lykkeligt gift på andet år. Men hendes mands fætter og en rigtig god ven af familien, den notoriske skørtejæger Michael Stirling kunne godt bruge en hustru. Synes alle andre end han selv. Fransesca holder meget af ham, mens han selv er håbløst forelsket i hende, så her har vi at gøre med noget af et moralsk dilemma.
Da Fransescas mand dør ret pludseligt, skulle man tro at vejen var banet for den næste mand i rækken. Sådan lidt koldt og kynisk set. Men nej, her kommer arv, anstændighed og timing til at spille en rolle, der gør at de to hovedpersoner kommer til at danse godt og grundigt rundt om den varme kærlighedsgrød.
Jeg synes som altid det er en skøn, romantisk og humoristisk kærlighedsfortælling, der kan læses, fuldkommen selvstændigt, ud i en køre, fordi man bare nyder universet med gammeldags kurtiseren, baller og måske de mere saftige sager, der oftest foregår bag lukkede døre. Jeg er ikke én af dem, der absolut synes at sovekammerscenerne skal være en fast bestanddel, Julia Quinn skriver nemlig godt og formår at give sine karakterer personlighed og skabe et romantisk plot, der kan bære historien i sig selv.

Kommentarer