Familien Bridgerton. Et uforglemmeligt frieri

Der er som altid humor og sexet romantik for alle pengene hos den farverige Bridgerton familie, og nu er det Eloise Bridgertons kærlighedshistorie, der folder sig ud.

Jeg har gået og ventet i længselsfuld spænding på denne femte bog i serien om den skønne Bridgerton familie, som jeg efterhånden føler mig som en slags medlem af.

De, der kender til de tidligere bøger i serien, ved, at hvert barn i den store Bridgerton søskendeflok får sin helt egen historie. Året er 1824, og turen er nu kommet til den sprudlende, stædige og selvstændige Eloise Bridgerton. Ud over alle sine andre personlige egenskaber, så er hun også meget stædig, særligt når det gælder friere. Hun har afvist mindst seks bejlere og har næsten opgivet håbet om, at der er en mand, der passer til hende, nu hvor hun har nået en alder, der automatisk giver hende status af gammeljomfru. Lige indtil hun modtager et frieri pr. brev! Det kan hendes nysgerrighed ikke klare, og hun opsøger spontant Sir Philip Crane, der er afsenderen af det famøse og lidet romantiske brev. Det medfører en masse ballade og følen hinanden på tænderne, før de to finder ud af, om de mon er skabt for hinanden.

Som de andre bøger i serien indeholder også denne masser af humor, romantik og undertrykte (eller ikke altid så undertrykte) lyster. Selve historien er ikke helt så uforudsigeligt spændende som de tidligere, til trods for at jeg næsten læste den i et stræk. Den er lidt mere enkelt skåret og uden helt så megen dramatik, forviklinger og overraskelser som i de første fire bøger, men den er absolut læseværdig og underholdende. Man mangler dog Lady Whistledowns spiddende bemærkninger om Londons high society som indledning til hvert kapitel. Hun er af naturlige årsager fraværende, og i stedet får vi uddrag af Eloises tidligere breve, hvilket er med til at tegne et billede af den livlige unge dame.

Julia Quinn er generalt god til at forme sine karakterer, så de får glød og liv, og man kan ikke lade være med at komme til at holde af dem. Til tider kan scenerne være lidt for fjollede og af og til for nutidige i udtrykket, men personligt er jeg selv lidt fjollet, så jeg bærer over med den del og griner med. Og romantikken er der ikke noget at sætte en finger på, der kan man bare lade sig rive med og flyde hen med hjertebanken og susen for ørerne.

Tv-serien på Netflix er kulørt og anderledes - og dog alligevel traditionelt romantisk som Jane Austen og BBC’s produktioner tilsat lidt ekstra sexet krydderi. Den er primært baseret på den første bog, men inddrager også senere begivenheder og kan varmt anbefales.