Dyrets år af Lone Hørslev

Vidunderlig, lidenskabelig og sanselig roman om Marie Grubbe. Lone Hørslev tilføjer noget nyt til historien om adelskvinden, der uhæmmet satsede alt på kærligheden.

Marie blev født i 1643 på Tjele Gods ved Viborg. Hendes far, Erik Grubbe, var lensmand og en af landets rigeste mænd. Maries mor døde i barselsseng, da Marie var fire år gammel, og som syttenårig blev Marie viet til Ulrik Frederik Gyldenløve, Christian den Fjerdes barnebarn. Brylluppet var helt anderledes, end Marie havde forestillet sig; ingen salutter og overdådige serveringer, intet bal og ingen bryllupsnat. Og ingen til at fortælle Marie, hvorfor Gyldenløve behandlede sin unge brud med kulde og høflig arrogance. Men Gyldenløve var allerede gift med adelsdamen Sophie Urne, som han havde to børn med. Ægteskabet var bare ikke godkendt af kongen, så derfor brylluppet med Marie Grubbe.

Lone Hørslevs roman foregår over en kort periode i Marie Grubbes liv i julen 1666 – slutningen på ’Dyrets år’ med enkelte afstikkere forud og bagud i tid. På dette tidspunkt er Gyldenløve statholder i Norge. Han og Marie bor på Akershus Slot i Christiania, men Gyldenløve er ofte væk på rejse rundt i Norge for at vinde de stolte nordmænds gunst.

Marie er derfor ofte alene, hun keder sig, hendes mand er ikke specielt vild med hende, hun er ung og lidenskabelig - så hvad skal hun give sig til?!

Hun har ladet sig forføre af slottets franske ritmester Blanquefort, og i julen 1666, hvor Maries søster og hendes mand er på besøg, charmeres hun voldsomt af svogeren Styge Høegh. Samtidig med de kongelige og de adelige forlyster sig med rhinskvin, konfekt, lutspil og hinanden, slås pøblen i Christiania med kulde, sult, fattigdom og forfærdelig overtro. Heksejagten er på sit højeste, også i Norge, og unge kvinder brændes blandt andet for at have søgt hjælp til at fjerne uønskede børn, som deres herrer har plantet i maven på dem.

Lone Hørslev har skrevet en vidunderlig, lidenskabelig og sanselig roman om en tid og en kvinde, der er skrevet om flere gange tidligere i litteraturhistorien. Mest berømt er J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe fra 1876, men jeg kan også ret godt lide Juliane Preislers Kysse-Marie fra 1994. Alligevel tilføjer Lone Hørslev noget nyt til historien om adelskvinden, der uhæmmet og lidenskabeligt satsede alt på kærligheden. Hun gør Marie endnu mere levende, og som læser lever man sig fuldstændig ind i Maries affærer, når hun lader sig forføre.

Og hold da op, Lone Hørslev kan skrive erotiske scener, der får moderne erotiske romaner til at blegne! I det hele taget kan Lone Hørslev skrive. Sproget i Dyrets år er smukt, stærkt og meget sanseligt!