Anmeldelse
Det sidste brev fra din elsker Jojo Moyes
- Log ind for at skrive kommentarer
Kærlighed og utroskab er vanskelige at forene. Det er moralen i denne underholdende historie om kærlighedens tidløse kvaler.
Ellie arbejder på et magasin og bliver bedt om at skrive om kærlighedens vilkår før i tiden sammenlignet med i dag. Hun finder materiale i arkivet, og der falder et gammelt brev ud af en mappe. Brevet er håndskrevet og er fra engang i 60’erne og viser sig at være et rigtigt kærlighedsbrev. Ellie beslutter sig for at forsøge at finde mere materiale og bruge det i sin artikel.
Ellies privatliv er ikke særligt spændende. Hun har en gift elsker, som hun bruger oceaner af tid på at vente på. Det afholder hende fra at være sammen med sine venner, som også synes, hun har fortjent noget bedre. De prøver at hjælpe hende ved at være der, når hun har brug for det. Sideløbende foregår der en anden historie, som handler om Jennifer og Anthony, som mødte hinanden for mange år siden. Historierne krydsklipper og samles fint til sidst i romanen.
Hvert kapitel indledes med et afsnit fra en mail, et brev eller en sms. Det har en sjov virkning, fordi det lægger op til, hvad det enkelte kapitel handler om. Romanen hører til blandt de gode i chick lit-genren. Den er velskrevet og spændende, hurtigt læst og behandler et eviggyldigt emne, nemlig utroskab, som (heldigvis) stadig er en slem forseelse, selvom historien foregår i to forskellige årtier med lang tid imellem.
Miljø- og personbeskrivelserne er også meget vellykkede, og man kan se de markante forskelle og ligheder. Hvor man før blev i sit ægteskab uanset hvad der skete, er det heldigvis legalt at bryde ud i vores tid. Det er måske bare blevet lidt for nemt. Moyes fik prisen "Romantic Novel of the Year" (2011) for denne roman, og det er fuldt ud fortjent. Hun er god til at fange samfundsrelevante emner og beskrive dem på en god og underholdende måde, uden at det nogensinde kommer til at virke plat.
- Log ind for at skrive kommentarer
Kærlighed og utroskab er vanskelige at forene. Det er moralen i denne underholdende historie om kærlighedens tidløse kvaler.
Ellie arbejder på et magasin og bliver bedt om at skrive om kærlighedens vilkår før i tiden sammenlignet med i dag. Hun finder materiale i arkivet, og der falder et gammelt brev ud af en mappe. Brevet er håndskrevet og er fra engang i 60’erne og viser sig at være et rigtigt kærlighedsbrev. Ellie beslutter sig for at forsøge at finde mere materiale og bruge det i sin artikel.
Ellies privatliv er ikke særligt spændende. Hun har en gift elsker, som hun bruger oceaner af tid på at vente på. Det afholder hende fra at være sammen med sine venner, som også synes, hun har fortjent noget bedre. De prøver at hjælpe hende ved at være der, når hun har brug for det. Sideløbende foregår der en anden historie, som handler om Jennifer og Anthony, som mødte hinanden for mange år siden. Historierne krydsklipper og samles fint til sidst i romanen.
Hvert kapitel indledes med et afsnit fra en mail, et brev eller en sms. Det har en sjov virkning, fordi det lægger op til, hvad det enkelte kapitel handler om. Romanen hører til blandt de gode i chick lit-genren. Den er velskrevet og spændende, hurtigt læst og behandler et eviggyldigt emne, nemlig utroskab, som (heldigvis) stadig er en slem forseelse, selvom historien foregår i to forskellige årtier med lang tid imellem.
Miljø- og personbeskrivelserne er også meget vellykkede, og man kan se de markante forskelle og ligheder. Hvor man før blev i sit ægteskab uanset hvad der skete, er det heldigvis legalt at bryde ud i vores tid. Det er måske bare blevet lidt for nemt. Moyes fik prisen "Romantic Novel of the Year" (2011) for denne roman, og det er fuldt ud fortjent. Hun er god til at fange samfundsrelevante emner og beskrive dem på en god og underholdende måde, uden at det nogensinde kommer til at virke plat.
Kommentarer