Anmeldelse
Det forsvundne barn af Elena Ferrante
- Log ind for at skrive kommentarer
Også fjerde del af Napoliromanerne er en unik litterær læseoplevelse. Det spændte venskab mellem Elena og Lila og deres kaotiske liv bliver udfoldet så intenst, at man glemmer tid og sted.
Endelig kom den længe ventede fjerde og sidste del af den italienske forfatter Elena Ferrantes Napoliromaner på dansk. Italiens historie og udviklingen i Napoli set gennem to veninders forskellige liv. Klasseforskelle, mafia, kærlighed, vold, magt, kvinders vilkår og betydningen af at have rødder på godt og ondt er sat under lup i romankvarteten.
Fjerde del foregår fra sidst i 1970’erne til ca. 2010. Elena er blevet en anerkendt forfatter, og Lila har sin egen computerforretning. De har begge fået børn. Venskabet bølger frem og tilbage, intenst og vibrerende. Vi er i Dantes skærsild og helvede, idet paradiset er en illusion. Det er mageløst godt skildret, hvordan de to kvinder navigerer i modstand og kaos. Et liv er levet, en forfatter er født, en klassikerkvartet er skrevet og en formidabel læseoplevelse venter.
Elena har et anspændt forhold til sine tidligere magtfulde svigerforældre, fordi børnene er meget knyttet til dem. Kærligheden til Nino gør hende blind for hans upålidelighed, og samtidig er hun forfatter og skal pleje sin karriere. Ønsket om at være en god mor kuldsejler. Lila hjælper sin familie, men er også meget styrende. Hun vil danne en modvægt til Marcello-brødrenes magt. Det ødelæggende jordskælv i Napoli i 1980 bliver på flere måder et tegn på samfundets, politikkens, familiens, kønnets og sindets kollaps. Især Lila reagerer voldsomt på det. Undervejs får vi nye vinkler på de mere dunkle sider af fortiden. Dukkerne fra ’Den geniale veninde’ dukker op igen, og trådene fra mere end 60 års levet liv og ca. 2000 sider bindes sammen på fineste vis.
Fortællerkonstruktionen minder om Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’. Fortælleren har samme navn som forfatteren, men er alligevel ikke den samme, og vi bevæger os via erindringsspor igennem både fortid og samtid. Også hans værk handlede om at blive født som forfatter. Den megen mystik om Elena Ferrantes identitet, idet hun skriver under pseudonym, gør også sit til berømmelsen.
’Det forsvundne barn’ er nomineret til Man Booker-prisen. Napoliromanerne går deres sejrsgang over hele verden, og der er planlagt en Tv-serie i 32 afsnit over dem.
Oprindeligt skrevet af Anny Skov Madsen, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Også fjerde del af Napoliromanerne er en unik litterær læseoplevelse. Det spændte venskab mellem Elena og Lila og deres kaotiske liv bliver udfoldet så intenst, at man glemmer tid og sted.
Endelig kom den længe ventede fjerde og sidste del af den italienske forfatter Elena Ferrantes Napoliromaner på dansk. Italiens historie og udviklingen i Napoli set gennem to veninders forskellige liv. Klasseforskelle, mafia, kærlighed, vold, magt, kvinders vilkår og betydningen af at have rødder på godt og ondt er sat under lup i romankvarteten.
Fjerde del foregår fra sidst i 1970’erne til ca. 2010. Elena er blevet en anerkendt forfatter, og Lila har sin egen computerforretning. De har begge fået børn. Venskabet bølger frem og tilbage, intenst og vibrerende. Vi er i Dantes skærsild og helvede, idet paradiset er en illusion. Det er mageløst godt skildret, hvordan de to kvinder navigerer i modstand og kaos. Et liv er levet, en forfatter er født, en klassikerkvartet er skrevet og en formidabel læseoplevelse venter.
Elena har et anspændt forhold til sine tidligere magtfulde svigerforældre, fordi børnene er meget knyttet til dem. Kærligheden til Nino gør hende blind for hans upålidelighed, og samtidig er hun forfatter og skal pleje sin karriere. Ønsket om at være en god mor kuldsejler. Lila hjælper sin familie, men er også meget styrende. Hun vil danne en modvægt til Marcello-brødrenes magt. Det ødelæggende jordskælv i Napoli i 1980 bliver på flere måder et tegn på samfundets, politikkens, familiens, kønnets og sindets kollaps. Især Lila reagerer voldsomt på det. Undervejs får vi nye vinkler på de mere dunkle sider af fortiden. Dukkerne fra ’Den geniale veninde’ dukker op igen, og trådene fra mere end 60 års levet liv og ca. 2000 sider bindes sammen på fineste vis.
Fortællerkonstruktionen minder om Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’. Fortælleren har samme navn som forfatteren, men er alligevel ikke den samme, og vi bevæger os via erindringsspor igennem både fortid og samtid. Også hans værk handlede om at blive født som forfatter. Den megen mystik om Elena Ferrantes identitet, idet hun skriver under pseudonym, gør også sit til berømmelsen.
’Det forsvundne barn’ er nomineret til Man Booker-prisen. Napoliromanerne går deres sejrsgang over hele verden, og der er planlagt en Tv-serie i 32 afsnit over dem.
Oprindeligt skrevet af Anny Skov Madsen, Litteratursiden.
Kommentarer