Forladte dage af Elena Ferrante

En dag, lige efter frokost, meddeler Mario sin kone Olga, at han flytter - efter 15 års ægteskab.

Han giver ikke nogen grund; der har været en lille krise i ægteskabet 5 år tidligere, men den blev løst. Mario og Olga bor i Torino med deres to børn og schæferhunden Otto. Olga forstår ikke, hvorfor Mario vil flytte - han benægter at have en anden kvinde - og langsomt går Olgas tilværelse i opløsning.

Problemerne hober sig op, og aggressiv og ensom overfuser hun andre. Helt galt bliver det, da hun på gaden møder Mario sammen med hans 20-årige veninde og i raseri angriber dem. Som en slags hævn over dem opsøger hun sin underbo, cellisten Carrano, som hun går i seng med. Kulminationen kommer i august, hvor alle andre er på ferie. Varmen er overvældende, lejligheden er invaderet af myrer, drengen ligger syg, og hunden dør af forgiftning. Yderdøren kan Olga ikke låse op, telefonen virker ikke, mobiltelefonen har hun smadret, og lejligheden stinker af bræk, lort og død. Heldigvis dukker Carrano op.

"Forladte dage" er den italienske forfatter Elena Ferrantes første bog på dansk. Mesterligt skildrer hun den tiltagende krise, Olga kommer i. Fra at være en tjekket, velplejet kvinde og omsorgsfuld mor bliver hovedpersonen glemsom, sjusket, grov og sjofel, og alt er skildret, så læseren stakåndet og frustreret kan lugte og fornemme hendes magtesløshed.

Der er kun få personer i romanen, som foregår i løbet af ½ år. Som symbol på krisen står en person fra barndommens Napoli: la Poverella, staklen. Hun blev forladt af sin mand, gik i hundene og senere i havet. I modsætning til hende kommer Olga igennem krisen og får et nyt syn på sin mand, sig selv og andre. Romanen er lille, men en stor læseoplevelse.

Den er stramt komponeret i korte kapitler, er letlæselig og ikke uden humor, og den giver en meget fin og troværdig skildring af en kvindes krisekamp. Det er ikke en almindelig kærlighedsroman, det er meget mere. Læs den!

Oversat af Nina Gross. Athene, 2003. 206 sider. Kr. 229