Anmeldelse
Min geniale veninde af Elena Ferrante
- Log ind for at skrive kommentarer
Historien om to veninders komplicerede venskab tegner et spændende portræt af kulturen, tidsånden og familielivet i 1950’ernes fattige Napoli.
Historien indledes med, at Elena erfarer, at hendes barndomsveninde Lila er forsvundet sporløst fra sit hjem i Napoli: ”Lila overdriver som sædvanlig alting, tænkte jeg. Hun spændte tanken om spor til bristepunktet. Hun ville ikke alene selv forsvinde, nu, i en alder af seksogtres, men også udslette hele det liv hun havde ladt bag sig”. Dette foranlediger i arrigskab Elena til at fortælle historien om de to kvinders barndom, og herefter springer historien tilbage til 1950’erne i et fattigt kvarter i Napoli.
Begge piger kommer fra ludfattige familier. Elena som datter af en portner, og Lilas familie har et lille skomagerværksted. Elena er den forsigtige pige, Lila den frygtløse. Begge er de dygtige i skolen, men Lila er altid lidt bedre, lidt mere rebelsk. Da de er klar til skolens mellemtrin, får Elena, tilskyndet af sin klasselærer og meget mod forældrenes vilje og økonomi, lov at fortsætte skolegangen, mens Lila må begynde at arbejde for sin far i skomagerværkstedet. Elena får muligheden for at drive sine studier vidt, mens forventningen til Lila er, at hun gifter sig godt for at redde familien økonomisk. Herfra sker der et brud mellem pigerne, hvis liv bevæger sig i hver sin retning og kun lejlighedsvis krydser hinanden.
Historien fortælles og opleves ubetinget gennem Elena. Det er hendes tanker og observationer omkring venskabet og Lilas udvikling, læseren præsenteres for. En beskrivelse af et venskab, som både rummer misundelse, beundring og længsel efter finde ind til Lilas sande væsen. For den selvstændige og varmblodede Lila går sine egne veje og forbliver både for læseren og Elena noget af et mysterium.
Elena Ferrante tegner et spændende portræt af kulturen, tidsånden og familielivet i Napolis fattige kvarter. Der er saft og kraft i familierne, og bølgerne går højt, når misundelse og gamle familiestridigheder blusser op. Ferrante brillerer især med sit detaljerede og komplekse portræt af venskabet mellem to unge piger. Kompleksiteten i pigernes indviklede relationer indfanges på skarpeste vis og beskrives, uden at det bliver for eksplicit.
En roman som føles lige vel langtrukken indimellem, men som alligevel vinder på den lange bane med dissekeringen af kvinders indviklede relationer, miljøbeskrivelsen af Napolis fattige kvarter og Ferrantes filmiske sprog. Min geniale veninde er første del i en forventet trilogi. Anden del, Historien om et nyt navn, forventes at udkomme på dansk til oktober.
Originally published by Line Hoffgaard, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Historien om to veninders komplicerede venskab tegner et spændende portræt af kulturen, tidsånden og familielivet i 1950’ernes fattige Napoli.
Historien indledes med, at Elena erfarer, at hendes barndomsveninde Lila er forsvundet sporløst fra sit hjem i Napoli: ”Lila overdriver som sædvanlig alting, tænkte jeg. Hun spændte tanken om spor til bristepunktet. Hun ville ikke alene selv forsvinde, nu, i en alder af seksogtres, men også udslette hele det liv hun havde ladt bag sig”. Dette foranlediger i arrigskab Elena til at fortælle historien om de to kvinders barndom, og herefter springer historien tilbage til 1950’erne i et fattigt kvarter i Napoli.
Begge piger kommer fra ludfattige familier. Elena som datter af en portner, og Lilas familie har et lille skomagerværksted. Elena er den forsigtige pige, Lila den frygtløse. Begge er de dygtige i skolen, men Lila er altid lidt bedre, lidt mere rebelsk. Da de er klar til skolens mellemtrin, får Elena, tilskyndet af sin klasselærer og meget mod forældrenes vilje og økonomi, lov at fortsætte skolegangen, mens Lila må begynde at arbejde for sin far i skomagerværkstedet. Elena får muligheden for at drive sine studier vidt, mens forventningen til Lila er, at hun gifter sig godt for at redde familien økonomisk. Herfra sker der et brud mellem pigerne, hvis liv bevæger sig i hver sin retning og kun lejlighedsvis krydser hinanden.
Historien fortælles og opleves ubetinget gennem Elena. Det er hendes tanker og observationer omkring venskabet og Lilas udvikling, læseren præsenteres for. En beskrivelse af et venskab, som både rummer misundelse, beundring og længsel efter finde ind til Lilas sande væsen. For den selvstændige og varmblodede Lila går sine egne veje og forbliver både for læseren og Elena noget af et mysterium.
Elena Ferrante tegner et spændende portræt af kulturen, tidsånden og familielivet i Napolis fattige kvarter. Der er saft og kraft i familierne, og bølgerne går højt, når misundelse og gamle familiestridigheder blusser op. Ferrante brillerer især med sit detaljerede og komplekse portræt af venskabet mellem to unge piger. Kompleksiteten i pigernes indviklede relationer indfanges på skarpeste vis og beskrives, uden at det bliver for eksplicit.
En roman som føles lige vel langtrukken indimellem, men som alligevel vinder på den lange bane med dissekeringen af kvinders indviklede relationer, miljøbeskrivelsen af Napolis fattige kvarter og Ferrantes filmiske sprog. Min geniale veninde er første del i en forventet trilogi. Anden del, Historien om et nyt navn, forventes at udkomme på dansk til oktober.
Originally published by Line Hoffgaard, Litteratursiden.
Kommentarer