Da Lille Madsens hus blæste væk af Jakob Martin Strid

En stor, lille bog om mennesker, der hjælper hinanden - og om skinker og kanoner og hvad en frygtelig storm kan medføre.

Jakob Martin Strid har skrevet og tegnet mange dejlige bøger til børn – og til deres voksne. Den her er en af mine absolutte favoritter, som jeg har læst højt for børnebørn utallige gange (og jeg gør det gerne igen).

Den starter – meget efterårs/vinteragtigt med en ”frygtelig storm”. Stormen rev og ruskede i byens huse, men mest i Lille Madsens – for det lå yderst. Og til sidst blæste huset tværs over slugten og landede på toppen af ”Ben-brækker-bjerget”.

Hurtigt etablerer byens indbyggere en reb-forbindelse over slugten, og sender mad og ting over til Madsen, som sidder der helt alene på bjerget. Selv om de sender Lille Madsen alt det, han har brug for (og en del, han nok ikke har brug for), synes de alligevel,  det er synd for ham, at han er helt alene. Byens borgmester må træde til, og sende de fire stærkeste og modigste mænd af sted, så de kan klatre op ad bjerget og redde Lille Madsen. Men så - måske fordi Madsen nyste - rutsjer huset hele vejen gennem slugten tilbage på plads! Alle bliver vældig glade, og både de modige mænd, Madsen og hans hund får medaljer.

Det er ikke til at stå for de mange detaljerede og vanvittigt morsomme tegninger i bogen. Man kan – sammen med børnene – lede efter musene og skinkerne og bamsen og ….masser af andre ting. De vidunderligt omsorgsfulde og bekymrede indbyggere i den lille by går virkelig op i at sørge for Madsens velbefindende. Alle sender ham noget af deres eget; kanon, bamse, grydelapper, hestesko og tuba bl.a. – men alligevel kan de ikke rigtigt sove om natten, fordi Madsen er helt alene. Og så må de jo få borgmesteren til at gribe ind.

Det er så fin en historie om at passe på hinanden og hjælpe andre, og den er rigtig sjov og varm. Helt uden løftede pegefingre (sådan nogen kender Strid vist ikke til) får vi en fortælling, som kan forstås fra 3-års alderen, og som har en guldgrube af ting at snakke om og tegninger at gå på opdagelse i. Sproget er rigt, så både oplæser og tilhører får nogle gode ord at lege med, og de mange små, snusfornuftige bemærkninger er lige til at huske og genbruge; ”..grydelapper er altid gode at have…”.

Læs den højt for alle mellem 3 og 13, som du kan få fat i, og nyd det Stride’ske univers, der varmer og glæder store og små. Og glæd jer til den lille krølle på historien, som I får på sidste side.

Skrevet af Tove Damgaard, Hillerød Bibliotekerne