Broder Odd af Dean R. Koontz

Odd Thomas er gået i kloster, men heller ikke her får han fred for hverken de hvileløse døde eller vold og mord.

Odd Thomas trænger til fred og taget til klostret St. Bartholomew i Sierra-bjergene langt fra civilisationen. Klostret huser både nonner og munke og er også hjem for en gruppe forældreløse, handicappede børn.
Odd opdager dog snart, at klostret hjemsøges af en hvileløs ånd, broder Constantin, som begik selvmord. Og udover Constantin er der også mere skumle væsner på vej.

En aften opdager Odd en bodak liste omkring blandt børnene. Bodakker er nogle ubehagelige væsner, som kommer frem, når der er udsigt til vold og ødelæggelse. De er ikke synlige for almindelige mennesker – men Odd er jo heller ikke helt almindelig.

Klosteret har en også en anden gæst, russeren Romanovitsj. Han påstår at være bibliotekar fra Indiana, men Odd tror ham ikke. Tværtimod er han bange for, at Romanovitsj er involveret i den kommende katastrofe.

Jeg var rigtig vild med de to første bøger om Odd Thomas, men desværre synes jeg ikke, at ”Broder Odd” lever op til dem.

Selve plottet er såmænd udmærket, om end jeg regnede skurken ud, før jeg var nået halvvejs. Men jeg synes ikke rigtig, at der sker en udvikling med Odd. Koontz fortæller historien gennem Odd, og han bliver ved med at fortælle om, hvor god han er til at bage pandekager, hvor meget han savner Stormy og hvor almindelig han i virkeligheden er. Der er for mange gentagelser, og i stedet for at være charmerende virker Odd lidt træls denne gang.

Det var aldrig Koontz mening, at Odd skulle bruges i mere end én bog, men han fik så mange henvendelser fra læsere, at han følte, at han blev nødt til at skrive mere om Odd. Jeg håber bare, at Koontz kan finde magien fra de to første bøger igen. Ellers håber jeg, at "Broder Odd" bliver den sidste bog i serien.

Oversat af Kim Langer. Cicero, 2007. 261 sider