Det stille hjørne

Mesteren udi gys og spænding er omsider tilbage og det med bravour. Hans nyeste konspirationsthriller, første del af en serie på fem, er en sand lækkerbisken.

Dean Koontz er en af de mest produktive og læste forfattere, og han bliver ofte nævnt i samme åndedrag som Stephen King. De to forfattere har da også temmelig meget tilfælles: Begge startede ud med at skrive regelrette gysere, begge har siden kastet sig over andre litterære genrer, og begge er kendt for altid at levere topunderholdning.

Koontz’s nyeste værk er af samme støbning som populære Tv-serier som 'Homeland' og 'Blindspot',og hovedpersonen er en slags kvindeligt modstykke til 'Mission Impossibles' Ethan Hunt. Bogens plot omkring hjernevask henleder endvidere opmærksomheden på filmen og bogen 'The Manchurian Candidate'.

Jane Hawk er FBI agent og lykkeligt gift med soldaten Nick. Da Nick helt uforståeligt begår selvmord og efterlader et kryptisk afskedsbrev, kaster Jane sig ud i en brutal jagt for at finde sandheden. Hun opdager, at en alarmerende lang række af succesfulde mennesker med tilsyneladende gode og lykkelige liv også har begået selvmord, alle sammen efterladende sig mærkelige afskedsbreve, og Jane aner et mønster.

Men hvem er det, der står bag, og hvad er de ude på? Tilsyneladende har de også enorme og skræmmende ressourcer at gøre godt med, og samtidig med at Jane kommer tættere på bagmændene, må hun også erkende, at hun snart er jaget vildt. Jane må bruge alle sine tillærte færdigheder som agent for at undgå sine forfølgere, samtidig med at hun kommer tættere og tættere på sandheden.

Koontz er en dygtig skribent, ingen tvivl om det, og hans intense plot er lige til en filmatisering. Kapitlerne er korte, fokus skifter hele tiden mellem de forskellige personer, og begge dele er med til at holde spændingen kørende.

Jane er måske nok lige lovlig superhelteagtig, men det hører selvfølgelig med til historien, og egentlig er det ganske befriende med en kvindelig helt, der klarer alle ærterne.

Slutningen står åben, og det giver selvfølgelig mening, når man ved, at der er skrevet yderlige fire bind, som forhåbentlig hurtigt finder vej til det danske marked.