Blå og mørke spor af Naja Marie Aidt og Cathrine Raben Davidsen

Sanselig digt- og billedbog skaber forbindelser mellem menneske og natur, kærlighed og død. Et interessant og krævende værk, hvor man især kan forsvinde ned i de magiske illustrationer.

’Blå og mørke spor’ består af tre dele: ’Mørke spor’, ’Blå spor’ og ’Efterskrift’. I alle tre afsnit kombineres ord og billeder i en smuk kombination, hvor især billederne brillerer. Det er et sanseligt, lettere esoterisk værk, som bevæger sig på kanten af kun at være for de indviede. Heldigvis lukkes læseren lidt efter lidt ind i det smukke univers.

Naja Marie Aidts digte virker til tider som små afbrydelser i den fortløbende fortælling, Cathrine Raben Davidsens billeder samler sig til. Digtene popper op nu og her, som små klumper af ord. Jeg fascineres i højere grad af de kollagelignende og metamorfosiske illustrationer, hvor forskellige elementer fletter sig sammen og træder fri af hinanden. På én gang skrøbeligt og robust, hårdt og blidt. ’Blå og mørke spor’ er et billedkunstnerisk værk af høj kvalitet.

Hvor billedernes fortælling er lettere at følge, kan det være sværere at finde en mening med ordenes tilstedeværelse i værket. Efter endt læsning, nummer to, er det stadig mest af alt illustrationerne, jeg husker og har lyst til at bladre igennem igen. I ’Blå spor’ illustrerer Cathrine Raben Davidsen bjergtagende. Farverne, kompositionerne og fortællingen er magisk. I dette afsnit virker digtene mere som afbrydelser, end at der skulle være tale om en dialog. Digtene er små perler, men fremstår fragmenterede. De forsvinder mellem de fine illustrationer.

Naja Marie Aidt skriver sanseligt og præcist som fx her: ”her er / stille tyst / jeg: tung / forandret”. Måske er mine indvendinger baseret på, at jeg ønsker mere; at jeg vil lukkes mere ind i de drømmende ord, som virker mere esoteriske end illustrationerne. Hvad er digterens hemmelighed?

’Blå og mørke spor’ samler og reviderer for første gang de to mindre kunstudgivelser 'Voice of the Shuttle' (Schäfer Grafisk Værksted, 2007) og 'Blå spor' (CRD Studio og Officin, 2018). Værket er resultatet af et ti-årigt samarbejde mellem digter og billedkunstner. Værket er smukt i papirvalg og omslag – og er et stykke godt boghåndværk.

Samlet set er værket interessant for både digt- og kunstelskere, men som dialog mellem de to genrer, taler de mere eller mindre forbi hinanden. Ordene og illustrationerne leverer hver deres fine univers, men samlet bor de i to forskellige udkanter af universet. Dialogen finder mere sted i ’Efterskrift’, hvor de to taler med hinanden. Et interessant og krævende værk, hvor man især kan forsvinde ned i de magiske illustrationer.