Anmeldelse
Bjergtaget af Dennis Gade Kofod
- Log ind for at skrive kommentarer
Dennis Gade Kofod skaber liv i en gammel myte og gør fortællingen nutidig i både tekst og udtryk. Resultatet er en virkelig smuk billedbog til den lidt ældre målgruppe.
Storesøster Lea, som næsten er teenager, og hendes lillebror Laust er sammen med deres mor hos mormoren på Bornholm. De to børn bliver flere gange advaret om ikke at gå op på højen efter aftensmaden, fordi de underjordiske skal have lov til at være i fred. Hvis de underjordiske ser sig sure på nogen, kan de finde på at tage menneskebørn med ind i højen, hvor de skal leve evigt som slaver. Men en aften hvor de to børn gynger, føler Lea sig draget mod højen, selvom hun er af den overbevisning, at de underjordiske er noget pjat, og selvom Laust råber efter hende gentagne gange, går hun alligevel derop. Lea indser for sent, at hendes arrogance kan koste hende livet!
Jeg holder meget af Dennis Gade Kofods brede og alsidige forfatterskab. Han udgav nyligt den enormt skræmmende dystopiske Reservat, som ryster sin læser i forestillingen om fremtiden. I 2015 skrev han Nancy, som er en roman med masser af skræmmende magisk realisme, og i 2018 skrev han den grumme billednovelle Kattemand, åh Kattemand, som tager en uventet drejning. Han indeholder så mange spændende og historier, der ryster vores idé om pænhed, og han udtrykker sig på mange forskellige måder. Jeg er også meget begejstret for hans samarbejde med illustrator Aske Schmidt Rose, som udover at være utrolig dygtig også har skabt en stemning, der skifter mellem et sommerligt og en meget mørkt og dystert udtryk. Illustrationerne er helt unikke og særdeles stemningsfulde med masser af forskellige udtryk og meget eventyrlige.
En både poetisk, smuk og meget tiltalende billedbog, som vil finde sit publikum blandt eventyrhungrende børn fra otte år, der elsker et godt gys lige inden sengetid. Men også blandt voksne, der ikke kan stå for sagn og skønhed.
- Log ind for at skrive kommentarer
Dennis Gade Kofod skaber liv i en gammel myte og gør fortællingen nutidig i både tekst og udtryk. Resultatet er en virkelig smuk billedbog til den lidt ældre målgruppe.
Storesøster Lea, som næsten er teenager, og hendes lillebror Laust er sammen med deres mor hos mormoren på Bornholm. De to børn bliver flere gange advaret om ikke at gå op på højen efter aftensmaden, fordi de underjordiske skal have lov til at være i fred. Hvis de underjordiske ser sig sure på nogen, kan de finde på at tage menneskebørn med ind i højen, hvor de skal leve evigt som slaver. Men en aften hvor de to børn gynger, føler Lea sig draget mod højen, selvom hun er af den overbevisning, at de underjordiske er noget pjat, og selvom Laust råber efter hende gentagne gange, går hun alligevel derop. Lea indser for sent, at hendes arrogance kan koste hende livet!
Jeg holder meget af Dennis Gade Kofods brede og alsidige forfatterskab. Han udgav nyligt den enormt skræmmende dystopiske Reservat, som ryster sin læser i forestillingen om fremtiden. I 2015 skrev han Nancy, som er en roman med masser af skræmmende magisk realisme, og i 2018 skrev han den grumme billednovelle Kattemand, åh Kattemand, som tager en uventet drejning. Han indeholder så mange spændende og historier, der ryster vores idé om pænhed, og han udtrykker sig på mange forskellige måder. Jeg er også meget begejstret for hans samarbejde med illustrator Aske Schmidt Rose, som udover at være utrolig dygtig også har skabt en stemning, der skifter mellem et sommerligt og en meget mørkt og dystert udtryk. Illustrationerne er helt unikke og særdeles stemningsfulde med masser af forskellige udtryk og meget eventyrlige.
En både poetisk, smuk og meget tiltalende billedbog, som vil finde sit publikum blandt eventyrhungrende børn fra otte år, der elsker et godt gys lige inden sengetid. Men også blandt voksne, der ikke kan stå for sagn og skønhed.
Kommentarer