7 sydøst af Hanne Richardt Beck

Dyster fremtidsvision om en verden, der ligner vores, men hvor klimaforandringer og et anderledes menneskesyn har dannet grobund for et næsten totalitært samfund.

Romanen foregår i 2034 et sted i Nordeuropa kaldet Region Nord. En stadig større flygtningestrøm forårsaget af voldsomme klimaforandringer og krige har fået Unionen til at indføre begrænsninger i asylansøgere. Alle flygtninge bliver scannet og testet og kun nogle få slipper igennem nåleøjet til det forjættede paradis: Metropolen, hvor de højtuddannede, og dem med de gode jobs bor. Alle andre bor i yderbyerne, hvor også al industri er placeret, og endelig er der lavområderne, som man har opgivet at gøre noget ved efter den altødelæggende regnstorm i 2017. Her bor de uden arbejde, de kriminelle og nogle få politiske modstandslommer, som har gennemskuet regeringspartiet ”Konsekvente demokraters” egentlige dagsorden.

Den almindelige borger moralske og psykiske adfærd styres af DBIM, et religionslignende mentalprogram til styring og kontrol af følelser.

Dette samfund beskrives gennem to personer: Politikeren Samuel, som selv er tidligere afrikansk flygtning, og skolelæreren My. Samuel vigtigste politiske arbejdsområde har været genopretning af lavområderne, men hans politiske overbevisning trues nu af planer om aktiv kontrol og scanning af problemborgerne i disse områder.

Mys drivkraft i livet har været ønsket om at flytte sammen med kæresten Dion, som er analysant i kk-service (analysanter tager sig af flygtninges ansøgninger), men disse planer trues nu af en lov, som forbyder kk’ere at have forbindelser til folk fra lavområderne – og Mys mor bor stadig i området.

Der udkommer ikke særlig megen science fiction på dansk, og alene af den grund er der tilstrækkelig anledning nok til at kippe med flaget over denne roman. Et langt stykke hen ad vejen holder både ide og handling da også fint, og især skildringen af de tendenser og holdninger i nutidens samfund (Flygtninge, asylansøgere, menneskesyn, tolerance m.m.), som i romanen er beskrevet som valg af velfærd frem for bistand, er bestemt interessant og tankevækkende.

Romanen er sprogligt ordknap og lavmælt, men det fungerer fint i skildringen af dette næsten idealsamfund med skjulte problemer, og romanens åbne slutning fungerer fint i forhold til resten.

Personerne beskrives uden de store falbelader, men alligevel formår de to hovedpersoner hver især at trænge fint ind på nethinden.

Fin lille roman, som gør indtryk.