Anmeldelse
Om så det gælder af Hanne Richardt Beck
- Log ind for at skrive kommentarer
Gribende trekantsdrama om krigens og modstandskampens ofre.
Som yngre, privilegeret borger i dagens Danmark tror jeg ikke, at man kan nærme sig at forstå, hvordan livet var under besættelsen. Rationering af basisvarer, evindelig kiggen sig over skulderen og tanken om, hvad det hele dog måtte ende med. Som det mindste!
Hanne Richardt Beck har forsøgt at tegne et billede af de hårde tider og ikke mindst de mange følelser der var involveret. 'Om så det gælder' har tre mennesker i centrum; søskendeparret Vita og Viggo samt vennen Max. De vokser op i Brønshøj og i årene før den skæbnesvangre krig knytter de stærke bånd, der sætter en lavine af begivenheder i gang.
Næsten fra første side aner man en lurende tragedie. Men på hvilken måde vil den ramme de tre hovedpersoner? Den egensindige Vita med den stærke retfærdighedssans, opslugt af kærlighed til Max. Vitas bror Viggo, den evige iagttager, der uimodståeligt drages af søsteren og vennen. Og selvfølgelig Max med de mange meninger og lettere psykopatiske træk.
Desuden hentyder titlen til den kendte verselinje fra (friheds)salmen ”Altid frejdig når du går”: ”Kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder, da er livet ej så svært, døden ikke heller”. Hvem må lade livet i krigens navn?
Med denne medrivende fortælling om kærlighed og krig har forfatteren skabt et troværdigt blik på krigens (og kærlighedens) hærgen i sind og sjæl. Modstandskampens ofre såvel som dagligdagens ofre satte sine spor, og livet blev aldrig det samme igen for de mennesker, der mærkede gruen på egen krop. Personskildringen er fantastisk, og man kommer helt ind under huden på især Vita og Viggo. Max er mere hemmelighedsfuld og lukket for læseren, hvilket der viser sig at være en god grund til.
Nær slutningen når bogen næsten krimihøjder, da dystre hemmeligheder gradvist kommer for en dag og vender historien på hovedet. Dele af plottet og det dobbeltspil, der afsløres, kan virke en smule konstrueret og urealistisk, men det er på ingen måde ødelæggende for historien.
Faktisk er den afsindigt spændende, og tragediens reelle omfang afsløres.
- Log ind for at skrive kommentarer
Gribende trekantsdrama om krigens og modstandskampens ofre.
Som yngre, privilegeret borger i dagens Danmark tror jeg ikke, at man kan nærme sig at forstå, hvordan livet var under besættelsen. Rationering af basisvarer, evindelig kiggen sig over skulderen og tanken om, hvad det hele dog måtte ende med. Som det mindste!
Hanne Richardt Beck har forsøgt at tegne et billede af de hårde tider og ikke mindst de mange følelser der var involveret. 'Om så det gælder' har tre mennesker i centrum; søskendeparret Vita og Viggo samt vennen Max. De vokser op i Brønshøj og i årene før den skæbnesvangre krig knytter de stærke bånd, der sætter en lavine af begivenheder i gang.
Næsten fra første side aner man en lurende tragedie. Men på hvilken måde vil den ramme de tre hovedpersoner? Den egensindige Vita med den stærke retfærdighedssans, opslugt af kærlighed til Max. Vitas bror Viggo, den evige iagttager, der uimodståeligt drages af søsteren og vennen. Og selvfølgelig Max med de mange meninger og lettere psykopatiske træk.
Desuden hentyder titlen til den kendte verselinje fra (friheds)salmen ”Altid frejdig når du går”: ”Kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder, da er livet ej så svært, døden ikke heller”. Hvem må lade livet i krigens navn?
Med denne medrivende fortælling om kærlighed og krig har forfatteren skabt et troværdigt blik på krigens (og kærlighedens) hærgen i sind og sjæl. Modstandskampens ofre såvel som dagligdagens ofre satte sine spor, og livet blev aldrig det samme igen for de mennesker, der mærkede gruen på egen krop. Personskildringen er fantastisk, og man kommer helt ind under huden på især Vita og Viggo. Max er mere hemmelighedsfuld og lukket for læseren, hvilket der viser sig at være en god grund til.
Nær slutningen når bogen næsten krimihøjder, da dystre hemmeligheder gradvist kommer for en dag og vender historien på hovedet. Dele af plottet og det dobbeltspil, der afsløres, kan virke en smule konstrueret og urealistisk, men det er på ingen måde ødelæggende for historien.
Faktisk er den afsindigt spændende, og tragediens reelle omfang afsløres.
Kommentarer