Anmeldelse
Understrømme af Hanne Richardt Beck
- Log ind for at skrive kommentarer
Historierne om fire slægtled i det tyvende århundredes Danmark skvulper som flodvand ud af Hanne Richardt Becks nye 'kuffertroman' "Understrømme". Omslaget er elegant designet som en kuffert af Alette Bertelsen, og allerede fra første side vælter flodvandet ud af kufferten.
”Floden har sin egen farve, sort som muld, klar som is, gul som sand. Alle mennesker har en sådan kuffert” skriver forfatteren og begynder romanen i 1905 med beretningen om skrædderen Martin Ørum og hans unge, indremissionske kone Marie.
Martin Ørum er en glad og optimistisk idealist, som lader sig gribe af andelstanken. Han vælger – på trods af protester og bitter vrede fra Maries side - sin selvstændige skrædderforretning fra og bliver brugsuddeler. Sammen har de datteren Cecilie, som vælger et selvstændigt og atypisk liv, hvor tidens stærke interesse for spiritisme får stor indflydelse. I en sen alder får Cecilie fire børn, hvoraf den yngste som spæd bliver tabt på gulvet. Oluf hedder han og er begavet med stærke kunstneriske evner. Han lever sit korte liv med en invaliderende hovedpine, som bringer ham længere og længere ud i sindssyge.
Sidste fjerdedel af slægtshistorien handler om Olufs to meget forskellige døtre Thea og Katrine. Her er vi tidsmæssigt helt fremme i 1990’erne, hvor de moderne parforholdsdilemmaer er i fokus.
Hanne Richardt Beck fortæller Danmarkshistorie gennem disse meget fine generationsportrætter. Historierne og slægterne er knyttet tæt sammen, og vi bliver samtidig mindet om arvens psykologi. Sproget og formen i romanen understøtter fint de historiske perioder, og hvis jeg skal sammenligne med en anden meget stor læseoplevelse, må det blive Anne Marie Løns "Prinsesserne".
Gyldendal, 2003. 432 sider. Kr 295,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Historierne om fire slægtled i det tyvende århundredes Danmark skvulper som flodvand ud af Hanne Richardt Becks nye 'kuffertroman' "Understrømme". Omslaget er elegant designet som en kuffert af Alette Bertelsen, og allerede fra første side vælter flodvandet ud af kufferten.
”Floden har sin egen farve, sort som muld, klar som is, gul som sand. Alle mennesker har en sådan kuffert” skriver forfatteren og begynder romanen i 1905 med beretningen om skrædderen Martin Ørum og hans unge, indremissionske kone Marie.
Martin Ørum er en glad og optimistisk idealist, som lader sig gribe af andelstanken. Han vælger – på trods af protester og bitter vrede fra Maries side - sin selvstændige skrædderforretning fra og bliver brugsuddeler. Sammen har de datteren Cecilie, som vælger et selvstændigt og atypisk liv, hvor tidens stærke interesse for spiritisme får stor indflydelse. I en sen alder får Cecilie fire børn, hvoraf den yngste som spæd bliver tabt på gulvet. Oluf hedder han og er begavet med stærke kunstneriske evner. Han lever sit korte liv med en invaliderende hovedpine, som bringer ham længere og længere ud i sindssyge.
Sidste fjerdedel af slægtshistorien handler om Olufs to meget forskellige døtre Thea og Katrine. Her er vi tidsmæssigt helt fremme i 1990’erne, hvor de moderne parforholdsdilemmaer er i fokus.
Hanne Richardt Beck fortæller Danmarkshistorie gennem disse meget fine generationsportrætter. Historierne og slægterne er knyttet tæt sammen, og vi bliver samtidig mindet om arvens psykologi. Sproget og formen i romanen understøtter fint de historiske perioder, og hvis jeg skal sammenligne med en anden meget stor læseoplevelse, må det blive Anne Marie Løns "Prinsesserne".
Gyldendal, 2003. 432 sider. Kr 295,-
Kommentarer