Gennemtræk af Hanne Richardt Beck

Noveller om en almindelig opgang et sted i København. En kold aften i februar. Alt det der ikke kan siges. Det der pludselig er sagt –

Jeg har altid godt kunnet li’ noveller: intensiteten i den korte form, det at der sker en masse mellem linjerne, det at nyde sproget i sig selv, at lade historien vokse og danne mange flere historier i ens hoved. Det at føle at historien ligesom bestemmer over én. Og for at alt det kan ske, er det selvfølgelig en dødssynd at læse en novellesamling i ét hug!

Hvordan du har det med noveller, kan du afprøve her, hvor Hanne Richardt Beck leger tankeleg med sin læser: hvad sker der mon inde hos naboen, underboen, genboen?

Så forestil dig en gammel opgang – trinene er slidte, der lugter sært, ubehageligt. Fra stuen til 3. sal – og også på loftet – bor de så, eneboere, par, gamle og unge, mange ensomme, nogle med sygelige tanker, grænsende til det psykopatiske. Forestil dig derefter, at trækvinden får dørene og menneskene til at åbne sig, og indimellem til at smække med et brag. Én efter én ...

Vi er inviteret med ind i privatsfærens personlige og mangfoldige rum, hvor en tilsyneladende dansk normalitet afslører komplicerede relationer, indkapslede følelser, ubehagelige omstændigheder, menneskelige tragedier, uhygge og paranoia, kort sagt en verden af individuelle skæbner bag anonymiteten.

Her er megen akavet kommunikation, både mellem generationer og mellem kærestepar, og meget fortid, der trænger til at blive arbejdet med, en ubehagelig atmosfære, der indimellem kammer over og bliver decideret uhyggelig.

Her er tilfældige mennesker, hvis liv strejfer og vikles ind i hinanden i løbet af en dag.

Én laver mad til sin underbo, fordi underboen ejer bygningen og beordrer hende. Samme underbo, som viceværten overvejer at skubbe ned ad trappen. Og se bare, hvilke skeletter viceværten har i skabet!

Og så er der Tim og Mike, der er hyret til at rydde op efter et selvmord og kommer på sporet af en menneskelig tragedie, og i stuen tv. er den gamle onkel Sylvester en tikkende bombe under familiefreden ...

Jo, en ganske almindelig opgang i dagens Danmark!

Og fællesnævneren hedder ENSOMHED – den er at finde alle steder, men nok mest hårdtslående i storbyen. Her klarer man sig selv eller klarer sig ikke!!

Det er gådefuldt, det er genkendeligt, det er godt. Og gi’r mindelser om både Katrine Marie Guldagers ’København’ og om Raymond Carvers ’Short Cuts’.

Richardt Beck, Hanne: Gennemtræk. Gyldendal, 2005. 168 sider

Lån bogen på eller