Erna i krig

Erna i krig er en underholdende historie i bedste Jepsen-stil og samtidig en fortælling om, hvordan man skaber mening i det meningsløse.

Bogen starter ved en uanselig stationsbygning i Padborg. Datoen er d. 2. marts 1916. Erna, som er Erling Jepsens tidsløse kvindeskikkelse, er fortæller. Hun tager sammen med sin søn Kalle toget til Flensborg, fordi han sammen med de andre Sønderjyske mænd skal deltage på tysk side i Første Verdenskrig. Men Kalle er udviklingshæmmet og Erna er overbevist om, at sønnens deltagelse vil blive hans død. Efter et ihærdigt men fejlslagen forsøg på at overtale kasernens kontorister til at skrive en klage over indkaldelsen af Kalle, går Erna nedtrykt tilbage mod toget til Padborg. Men skæbnen vil, at soldaten Julius samme aften begår faneflugt. Mødet mellem den deserterende soldat og den bekymrede mor bliver starten på en kvindes historie om at drage med mændene i krig. Julius og Erna bytter tøj, hvilket giver Julius mere tid til at nå hjem i sikkerhed – og Erna kan vende tilbage til kasernen og Kalle.

En kvindes krigsskildring
Erna finder hurtigt en ven i Julius' makker, Anton. En muskuløs og omsorgsfuld mand, som Erna, lidt forudsigeligt, udvikler et nært forhold til. Men trods denne voksende forelskelse i Anton er Erna utrolig selvstændig og hårdfør. I hendes familie har kvinderne klaret sig alene. Og Erna er ingen undtagelse. Men hendes evne til at gøre de krigsramte omgivelser hjemmelige tiltrækker mændenes opmærksomhed. Erna bliver en moderskikkelse på krigsstien og en vigtig brik ved fronten. Gruppen består i starten af Anton, Kalle, Christian, Mathias, Max og Erna selv. Ud over Max er de alle Sønderjyder, hvilket de ikke lægger skjul på. Max bliver dog ikke i gruppen eftersom han en nat voldtager Erna. Ind i gruppen kommer i stedet for tyskfødte Fritz. Netop gruppen bliver vigtig for soldaternes følelse af meningsfuldhed.

Overgreb er et forsømt, men vigtigt felt i undersøgelsen af Første Verdenskrig. I det hele taget er sex, prostitution og overgreb udtalt i Erna i krig. Måske det skyldes, at fortælleren er en kvinde, som sætter spørgsmålstegn ved mændenes drifter – og endda oplever sin egen drift, da hun er sammen med en fransk prostitueret. Derved bliver krigen for Erna en udforskning af egen seksualitet. Det er fornyende at læse en bog om Første Verdenskrig, som tager det tabuiserede emne voldtægt op. Dog fremstilles karakterne karikerede. Den væmmelige, voltagende Max fremstår som en usædvanligt usympatisk og ubehagelig mand. Men man skal huske på, at under verdenskrigene var der et utal af soldater, der voldtog kvinder.

Slaget ved Somme
Erling Jepsens 'Erna i krig' fungerer størstedelen af tiden som en udmærket og underholdende fortælling. Men samtidig vil Jepsen gerne give læseren en indsigt i livet ved fronten under Første Verdenskrig. Særligt slaget ved Somme, som var et af krigens største slag, har en vægtig plads i bogen. Og scenen hvor Erna og hendes gruppe ligger i skyttegravens beskyttelsesrum er central i bogen. Det selv om der ikke sker særligt meget, fordi de konstant opholder sig i bunkernes mørke. Alligevel indeholder scenen en intensitet og desperation, som i høj grad beskriver krigens meningsløshed. For der i mørket flyder dagene sammen og frustrationen stiger i takt med at madrationerne og tålmodigheden mindskes. Scenen i skyttegravens mørke tydeliggør samtidig det researcharbejde, som Jepsen bagerst i bogen gør opmærksom på, at han har foretaget. Man fornemmer hans brug af dagbogsnotater og breve ved citater såsom: ”Men larmen af krig er konstant. Man kan knap skelne granaterne fra hinanden, så tæt kommer de. Selv her under jorden er lyden så overvældende, at den føles som en trykken for brystet” og ”man kan vende sig til meget, selv lyden af granater”.

Scenen i skyttegravens bunker står samtidig som et tydeligt eksempel på, hvordan meget af krigen foregik i en venteposition. Og Første Verdenskrig var netop en skyttegravsskrig. Derved bidrager Erna i krig ikke som sådan med en ny indsigt i Første Verdenskrig, fordi skyttegravens rædsler af flere forfattere er blevet beskrevet gennem tiden. Hos Jepsen er det blot en sønderjysk kvinde, med hang til hjemmelig hygge, der beskriver det i stedet for.

En overraskende drejning
Erna får sig hurtigt allierede – også blandt de øverste ledere. På den måde kan hun skjule sin identitet. Men selvom brysterne er presset sammen med gazebind, bliver hemmeligheden en aften afsløret. Det sker, da noget så uskyldigt som en legesyg hund river hendes uniform op. Dette opdager hundens ejer, som er en ubehagelig, men også dragende tysk fodordonnans ved navn Adolf. Mødet mellem Adolf, man som læser må fortolke som værende Adolf Hitler, og Erna skubber historien i en overraskende retning. For som bogens start også hentyder til, bliver Ernas mission at svække den tyske hær, så Sønderjylland kan vriste sig fri af Tysklands kløer.

””For at få Sønderjylland tilbage til Danmark skal Tyskland tabe krigen, og for at tabe krigen skal de tyske soldater gøres ukampdygtige. For at spare menneskeliv skal det ske via kønssygdomme. Får tilstrækkeligt mange syfilis eller gonorré, vil der ikke længere være nok soldater at tage af.”
,,Det er det tåbeligste jeg nogensinde har hørt,” griner Anton. ,,Hvad skulle en enkelt glædespige kunne udrette?”
,,Underværker. Vi må især have fat i de erfarne soldater, så de kan blive bragt ud af spillet.” Jeg synes, idéen er fantastik.”

Ernas idé er original og grov: Hun vil sørge for at smitte den tyske hær med syfilis. Måden hun gør det på er ved at opsøge en fransk prostitueret, Desirée, som har fået konstateret syfilis. Mødet mellem Erna og Desirée bliver starten på et samarbejde ved fronten. Et samarbejde med ét sigte; At skyde den tyske hær i sænk. Og planen går overraskende godt.

Typisk Jepsen
Erna i krig bliver, ligesom Erling Jepsens andre romaner, drevet frem af et underholdende og let fordøjeligt sprog, som passer godt til fortællingens hovedkarakter. Som det fremgår af handlingsforløbet i 'Erna i krig' pendulerer Jepsen mellem farcen og tragedien. På den ene side fremstilles en kvinde, hvor der er kort fra tanke til handling. På den anden side beskrives sønderjydernes meningsløse krig, som de ikke føler er deres. Af samme grund vælger de at kæmpe deres egen krig i krigen.

Også karaktergalleriet bærer præg af Jepsens evne til, gennem humor og en helt særlig forståelse for menneskers måde at kommunikere på, at fremstille historiens forskellige karakterer og deres indbyrdes forhold. Eksempelvis som ved Ernas observation af de to sønderjyder Christian og Mathias: ”Cigaretter får de to sønderborggensere (Mathias og Christian, red.) til at tie stille. De har snakket uafbrudt, siden jeg mødte dem dagen før, og jeg har allerede fundet et mønster. Har de det godt, snakker de om uniformer, knaphuller og støvet på gårdspladsen. Når de skal sove, snakker de om dem derhjemme. Er de nervøse, snakker de om Feldwebelen og løjtnanten, og er de forventningsfulde, siger de ikke meget, der giver mening. Det er mere lyde og korte udbrud som: Jamen, deet… eller Nåh da da… Intet synes for småt til at blive vendt og drejet mellem de to, men når de fordeler cigaretterne mellem sig, kommer der ikke en lyd”.

Erna i krigslitteraturen
Jepsen berører klassiske krigstematikker, såsom meningsløsheden, absurditeten, krigslivet og soldatersammenhold. Sidstnævnte bør nok snarere omtales som et sønderjysk sammenhold. Med disse temaer skriver Jepsen sig ind i feltet af romaner omhandlende Første Verdenskrig. Men Jepsen har ikke forsøgt at skrive en roman, der vil gå ind i historien af store krigsromaner såsom Remarques ’Intet ny fra Vestfronten’ og Jüngers ’I stålstormen’. Jepsens grundige historiske research er tydeligst, når scenerne dvæler ved tilværelsen og tilstedeværelsen. Hos Jepsen fylder farcen dog det meste af romanen. 'Erna i krig' er nærmere en undersøgelse af, hvad der var sket, hvis en kvinde som Erna havde været med i krigen. Det er en sjov tanke, der gør historien mindre tung end andre værker om Første Verdenskrig.

'Erna i krig' er en hyggelig og til tider humoristisk historie om en gæv sønderjysk kvinde, der grundet moderlig omsorg går i krig. Ikke for sit moderland, men for sit barn (som end ikke er hendes eget). Erna vælger både sine kampe, sit barn, sine kammerater og sin prostituerede. Samtidig er 'Erna i krig' en fortælling om, hvordan man skaber mening i det meningsløse. Og det paradoksalt nok med noget så absurd som en syfilisudbredelse.