Brøgger, Suzanne - Creme fraiche

Suzanne Brøgger giver ordet til et aktivt handlende, skabende, selviscenesættende, kropsbevidst og kvindeligt subjekt i sin selvbiografiske føljeton 'Creme Fraiche'.

"Iført sin bedstefars cremefarvede smoking-silkeskjorte lægger hun sig på det vatterede tæppe med de store indiske puder og spreder sine ben. Wow – Den er vel nok fin, sagde han beundringsfuldt og gjorde store øjne. Han fortsatte sagligt: Jeg laver dem altid større eller mindre end naturlig størrelse, for jeg vil ikke beskyldes for at tage gipsafstøbninger. Vil du have den større eller mindre?
- Større"

Og større er netop, hvad Suzanne Brøggers aktivt handlende, skabende, selviscenesættende, kropsbevidste og kvindelige subjekt bliver i løbet af hendes selvbiografiske føljeton 'Creme Fraiche'. Det ultra-kvindelige subjekt vokser henover kærlighedsrefleksionerne, den tilbagevendende seksuelle bevidsthed, og skildres i sin totalitet som et kompleks subjekt, sammensat af følelser, sanser, krop, køn og ikke mindst intellekt. Dette subjekt skriver i fiktionen en bog på en lille tigerblok, flyvende i mørke fra New York til København.

Man bliver fra bogens begyndelse taget i hånden og ført gennem hendes dagbogs dokumentariske univers, hvor man side efter side får blotlagt det skrivende subjekts erfaringer, helt uden filter. Som læser gælder det bare om at følge med, ikke mindst hvad angår de skiftende bekendtskaber, for dem er der mange af. Dough Johns, kussemageren, som vi mødte i ovenstående citat, er en af dem. Betty, lederen af en ”orgasm workshop” er en anden. Og den tyrkiske journalist som vores kvindelige subjekt stifter bekendtskab med i det krigshærgede Vietnam er et helt tredje bekendtskab. Hans tilsyneladende lemlæstelse synes at vække en hvis form for afsky, men i samspil med medlidenheden, formår han at vække en akavet seksuel fantasi – en egenartet kærlighed, for som hun siger: ”Jeg ved bare, at min kærlighed til det normale altid har været ulykkelig,” og så kan man jo lige så godt vælge det unormale. I Bangkok møder hun Max, til hvem hun mister sin mødom på et badeværelsegulv og har et ambivalent, langdistance kærligheds-hads-afhængighedsforhold til under sit kostskoleliv i Danmark i begyndelsen af tresserne. En tid hvor subjektets biseksualitet også bliver udforsket.

Hele dette dagbogsunivers ender i et tomt pakhus ved Hudson floden, New York, hvor Ron, en teaterinstruktør, proklamerer i øret på vores subjekt at: "...der er ingen der begriber, hvorfor folk ikke gider at gå i teateret mere!” for ”de vil selv spille, de vil selv klædes ud, de gider ikke længere bare at sidde og se på de andre, de vil selv agere, de vil selv være teater!”
Med dette citat skriver Suzanne Brøggers selvbiografiske føljeton sig ind i en ny tidsalder, hvor vi iscenesætter os selv i dokumentarprogrammer og reality shows. Og netop det faktum, at Suzanne Brøgger har formået at skrive på tværs af generationer, bevægelser og skiftende ideologier, gør 'Creme Fraiche' værd at læse i dag. For det gør den på en gang levende og nærværende. Dette er en roman, der oser af kvindeliv, feminisme, sensualitet, seksualitet, kærlighed, selvbevidsthed og ikke mindst kvindelir.

stud.mag. Christina Nissen og stud.mag. Kristina Lorentsen, september 2005

Kilder, links og centrale værker