Bog

Genforeningen 1920 : da Danmark blev samlet

Af (
2019
)

Anmeldelse

Genforeningen 1920 : da Danmark blev samlet af Simon Kratholm Ankjærgaard

19 nov.19

Der vil uden tvivl komme flere bøger om Genforeningen frem til 100-årsdagen i 2020, men Simon Kratholm Ankjærgaards bog vil blive stående som et af de helt store værker.

Simon Kratholm Ankjærgaard har altid undret sig over, at historien om Genforeningen er blevet fortalt, som var den en naturlig konsekvens af, at Tyskland tabte 1. Verdenskrig. Han har desuden manglet svar på, hvordan og hvorfor Genforeningen fandt sted. Han påviser i bogen, at det kunne være gået helt anderledes.

Forfatteren fortæller om aktørerne, de mange dramatiske begivenheder i Slesvig, Berlin, København og Paris, om tilfældigheder, tvivl, tro og triumfer og om samarbejdet mellem dansksindede politikere syd for grænsen, regeringen i København og de sejrende stormagter.  Ankjærgaard dykker dybt ned i historien med mange nedslag og viser, hvordan der blev arbejdet på flere planer, både åbenlyst og i det skjulte. Han besvarer desuden en lang række spørgsmål: Hvordan gik det til, at grænsen kom til at lægge lige præcis der, hvor den ligger i dag? Hvorfor blev der holdt afstemninger i to zoner? Var det for at ydmyge Tyskland, at der også var tanker fremme om en tredje afstemningszone fra Dannevirke-gruppen, som foreslog, at grænsen skulle ligge ved Slien og Dannevirke?

Selve afstemningen den 10. februar 1920 og forløbet op til er virkelig spændende læsning, og der var meget nyt for mig. Der er fine portrætter af de sønderjyske politikere, blandt andre H.P. Hanssen, Hans Diderik Kloppenborg Skrumsager og Nis Nissen, og deres stædige kamp for en genforening. Citater fra afholdte taler giver et godt indblik i deres oratoriske og politiske evner.

Bogen er "den store historie om Genforeningen", men den er også små historiske iagttagelser fra hverdagen, som for eksempel reklamer for produkter, som kunne forhindre udbredelsen af den spanske syge. Det er et omfattende stof, men forfatteren er en god formidler, og han forstår på bedste vis at gøre fortællingen levende. Som prikken over i’et er bogen fyldt med fotos, som supplerer teksten fantastisk godt. Også billeder fra steder, hvor de forskelige forhandlinger foregik, portrætter af de involverede personer, kort over afstemningszoner og mange eksempler på afstemningsplakater, nødpenge og meget mere.

Bogdetaljer

Forlag
Storyhouse
Faustnummer
47270278
ISBN
9788711906682
Antal sider
405

Tema

Tema

Genforeningen 1920

Genforeningen 2020 fejres i hele landet. Vi supplerer med et kig ind i litteraturens skildring af det, som både var en splittelse og en genforening. 
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer