Mælkebøtteblod

På smuk og vemodig vis, tilsat lidt håb, taler Merete Pryds Helle sig ind på unges klimaangst.

Klimaet interesserer og bekymrer mange unge i dag. Det tager Merete Pryds Helle fat på i sin klimafortælling og billednovelle 'Mælkebøtteblod' i den nye serie for unge, 'Modværk'. I et spændende billedsprog og en poetisk tone bevæger hun og et ungt menneske sig ind i skoven ad stien spundet af de arter, der truer med at forsvinde fra jorden. 'Mælkebøtteblod' er en visuelt og sprogligt stærk kærlighedserklæring til naturen og et opråb til os alle, unge såvel som voksne.

”birkespinder, brunbæltet, uglespinder, bjørnetragtspinder, grå dromedarspinder, lyngpenselspinder, poppeldromedarspinder, pragtpenselspinder er spindere, der findes endnu, men kan ende som ord og ikke virkelighed… Men din hånd i min er virkelig.”

De taler om Rødlisten, fortegnelsen over danske plante-, svampe- og dyrearter i fare for at uddø. De mærker og oplever naturen, mens de ærbødigt bevæger sig dybere ind i skoven. Men tiden tikker, og naturen er i forandring. Det er både smukt og smertefuldt at dvæle ved naturens righoldighed og i samme åndedrag vide, at det nok bare er et spørgsmål om tid.

Tematikken formidles i to tekstbårne formater. Det ene spor er samtalen om naturen, klimaet, angsten og håbet, mens det andet spor består af røde alfabetiserede lister over nogle af arterne på Rødlisten. Det pibler ud af disse lister med smukke forunderlige benævnelser af dyre- og planteliv, de færreste nok kender til. Egeværftbille, duftende alfehat, aniskoralsvamp og hasselpyramideugle – jamen tænk sig! De flot forordnede lister skaber rytme og orden i modspil til den mere kaotiske og vildtvoksende decoupageagtige billedside. Dialoger, billedside og lister taler på hver sin måde ind i tematikken.

I sidste del af fortællingen og gåturen reflekterer Merete Pryds Helle over bekymringer og over, hvad man stiller op, når alt synes meningsløst. Hver generation, sin trussel. I Merete Pryds Helles barndom frygtede man atomkrig. Dengang blev hun sat til at hive mælkebøtter op af græsplænen, mens faren klippede hækken, før den nåede at blomstre til Sankt Hans og sprøjtede roserne med gift mod bladlus. Det var en anden tid. Læst med nutidige briller og med klimatruslen hængende over hovedet, føles det nærmest brutalt at læse om velfriserede haver.

Det er et velvalgt fortællermæssigt greb, Pryds Helle benytter, når hun lader historien udfolde sig som en samtale mellem en voksen og et ungt menneske. Det giver plads til refleksion, forskellige synspunkter og, nok så vigtigst, de unges stemme. Merete Pryds Helle forsøger at indgyde et håb mod slutningen. Vi må tro på, at vores handlinger nytter og kan skabe forandring. Vi må godt vedkende os angsten, men ikke skal lade den råde.

'Mælkebøtteblod' er den første udgivelse i en ny planlagt serie for unge fra forlaget Alinea. Alinea har gennem flere år udgivet serien 'Miniværk' for børn i indskolingsalderen, og nu lancerer de to nye serier: 'Makværk' for mellemtrinet og 'Modværk' for udskolingen. Det er serier med kvalitet i formidlingen af svære og vedkommende emner, der optager nutidens børn og unge.

Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at læse 'Mælkebøtteblod' end på et mostæppe i grønne sale.