Forfatter
Patrick Ness
Patrick Ness er en britisk-amerikansk forfatter, bosat i London. Han har siden sin debut udgivet romaner og noveller til både unge og voksne, men skriver primært ungdomsbøger. Han har haft stor succes med sin Chaos Walking-trilogi, som er i gang med at blive filmatiseret med blandt andre Mads Mikkelsen og Tom Holland i de bærende roller. Filmen har premiere i foråret 2020.
Ness fik sit danske gennembrud med romanen Monster, der udkom på dansk i 2015. Den handler om den 13-årige Conor, som har mareridt hver nat, noget så skræmmende, at han ikke kan sætte ord på det. Så da et monster begynder at opsøge ham gennem hans soveværelsesvindue, bliver han slet ikke bange. Intet kan skræmme ham mere end de ordløse mareridt. Monsteret vil have sandheden fra Conor. Men for at finde frem til den skal Conor høre Monsteret fortælle. Og nat efter nat arbejder de sig sammen hen mod afsløringen af Conors sandhed.
Ness nyeste udgivelse på dansk er Krigens monstre, der er tredje og sidste bind i Chaos Walking-trilogien. Trilogien handler om drengen Todd, der i første bind, Knivens stemme (2018), er en måned fra sin fødselsdag, en måned fra at blive en mand, som alle andre i byen Prentisstown. I denne by kan alle høre hinandens tanker, som et konstant invaderende og buldrende tankemylder, der er umuligt at undslippe, selv flere kilometer væk. Her findes ingen hemmeligheder, intet privatliv, selv dyrene ekkoer med deres primitive instinkter og tankeliv. En dag hvor Todd har vovet sig ud i sumpen et stykke væk fra byen, gør han en besynderlig opdagelse. Stilhed. Da byens grufulde hemmelighed bliver afsløret for Todd, har han intet andet valg end at flygte, hvis han vil overleve. Men byens brutale mænd har ikke tænkt sig at lade ham slippe væk. ‘Krigens monstre’ er forfærdelig blodig og indeholder uhyggelige krigsscener. Todd og pigen Viola er som protagonister i spidsen for at stoppe krigen, men deres plan slår flere gange fejl, fordi de ikke kan forudsige visse menneskers natur og behov for magt.
Patrick Ness (f. 1971) debuterede som forfatter i 2003. Herhjemme er han mest kendt for romanen ‘Monster’ (2015), der er filmatiseret med blandt andet Liam Neeson og Sigourney Weaver på rollelisten.
Skrevet af Vicki Kragh Pedersen, cand. mag.