Midt I En Jazztid er et smukt billede på mellemkrigstidens overklasseungdom.
Forfatter
Knud Sønderby
Knud Sønderby (1909-1966) er især blevet stående i litteraturhistorien som forfatter til de betydningsfulde generationsromaner 'Midt i en Jazztid' (1931) og 'To Mennesker mødes'(1932), hvor han med indlevelse skriver sig ind på de håb, drømme og længsler, hans samtids ungdom var fyldt af. Sønderby er interesseret i de unge menneskers tanker og idéer, og i de både indre og ydre mekanismer, der kan hæmme livsudfoldelsen, udløse konflikter og munde ud i en melankolsk frygt for livsbegrænsning. Det handler om generationsforskelle og klasseforskelle, og konflikterne er tidløse, sproget enkelt og stemningsmættet – noget der alt sammen forklarer, hvorfor Sønderbys generationsromaner er blevet moderne klassikere.
Knud Sønderbys eget liv
Knud Sønderby selv lever et ganske stilfærdigt og tilbagetrukket liv. Han debuterer i 1931 med ungdomsromanen Midt i en Jazztid, der også bliver hans hovedværk. Han uddanner sig til jurist, gifter sig, men helliger sig ellers skriveriet. I 1943 må Sønderby, som flere af sine forfatterkollegaer, flygte til Sverige, hvor han lever i eksil frem til 1945. Efter krigen skriver han ikke flere romaner, men kaster sig over essaystik og dramatik. Det er primært romanerne, han huskes for i dag, men også hans essaystik må betegnes som klassisk. Han er medstifter af Det Danske Akademi og opnår også at blive tildelt flere priser og hædersbevisninger, bl.a. tildeles han i 1958 sine kollegaers ærespris.
Midt i en Jazztid
Det lå bestemt ikke i kortene, at Midt i en Jazztid skulle blive en uovertruffen succes i sin samtid og ej heller, at romanen skulle blive den klassiker, den regnes for at være i dag. Hos anmelderne vakte romanen bestyrtelse den dag i september, da den kun 22-årige jurastuderende Knud Sønderby udgav sin debutroman. Midt i en Jazztid blev betegnet som ”en raa Bog”, og som en roman kun fyldt af en ”jazzende, bilkørende og whiskydrikkende Ungdom!”. Den hårde kritik afføder hos Sønderby en skyhed overfor det offentlige liv, som han er mærket af resten af livet. Men læserne tager helt anderledes imod den unge debutant! Særligt det unge publikum er ellevilde med Midt i en Jazztid, og første oplag meldes udsolgt indenfor fjorten dage. Inden årsskiftet er yderligere tre oplag sendt i trykken, og året efter oversættes romanen i Sverige. Sønderby har alligevel ramt noget i sin samtid. De unge læsere kan genkende sig selv i romanens personer, de bliver henført af den frigjorte ungdom, og så emmer romanen af sanselighed, erotiske undertoner og mættet melankoli.
Én af grundene til den fordømmende modtagelse hos anmelderne skal findes i den skare af herrer, som anmeldte romanen. De tilhørte generationen før Sønderby og befandt sig i en overgangsperiode fra Første Verdenskrig. De higede efter at se en handlekraftig ungdom, en ungdom, der ville noget, og som ville være med til at gøre verden til et bedre sted at være. Sønderby var ved krigens afslutning imidlertid selv kun et barn, og han var derfor ikke direkte berørt af krigen og dens eftervirkninger. Hans tilgang og forventninger til fremtiden er derfor en ganske anden end de ældre generationers, og måske netop derfor måtte anmelderne af Midt i en Jazztid savne moral, vilje og politisk engagement hos de unge, frie og tilsyneladende sorgløse mennesker, romanen skildrer.
Knud Sønderby og samtiden
Knud Sønderbys debutroman sprudler af ungdom, fortættet livsstemning og sørgmunter melankoli. I modsætning til flere andre af samtidens forfattere skriver Sønderby i en umiddelbar let, lys og legende tone. Midt i en Jazztid kan virke som en krusning på overfladen, men undervejs fremskrives alligevel en stilfærdig eftertænksomhed og et let livsfilosofisk anstrøg antydes, hvilket særligt kommer til udtryk i den indre monolog og de flashbacks, der anvendes i fortælleteknikken. Flere af samtidens øvrige forfattere havde haft direkte eller delvis berøring med krigen, og de skildrer derfor ofte de virkninger, krigen havde haft på Danmark. Det giver ofte teksterne en alvorlig og måske endda til tider ”andægtig” tone, noget vi slet ikke ser hos Sønderby. Flere af forfatterne beskriver således dybe og betydningsfulde forandringer, mens Sønderby bliver eminent til med ungdommen at skildre øjebliksbilledet og den levende situation – håbene, drømmene og længslerne.
Cand.mag. Anne Mette Liedecke
Centrale Værker, Kilder og links
Knud Sønderby (1909-1966) er især blevet stående i litteraturhistorien som forfatter til de betydningsfulde generationsromaner 'Midt i en Jazztid' (1931) og 'To Mennesker mødes'(1932), hvor han med indlevelse skriver sig ind på de håb, drømme og længsler, hans samtids ungdom var fyldt af. Sønderby er interesseret i de unge menneskers tanker og idéer, og i de både indre og ydre mekanismer, der kan hæmme livsudfoldelsen, udløse konflikter og munde ud i en melankolsk frygt for livsbegrænsning. Det handler om generationsforskelle og klasseforskelle, og konflikterne er tidløse, sproget enkelt og stemningsmættet – noget der alt sammen forklarer, hvorfor Sønderbys generationsromaner er blevet moderne klassikere.
Knud Sønderbys eget liv
Knud Sønderby selv lever et ganske stilfærdigt og tilbagetrukket liv. Han debuterer i 1931 med ungdomsromanen Midt i en Jazztid, der også bliver hans hovedværk. Han uddanner sig til jurist, gifter sig, men helliger sig ellers skriveriet. I 1943 må Sønderby, som flere af sine forfatterkollegaer, flygte til Sverige, hvor han lever i eksil frem til 1945. Efter krigen skriver han ikke flere romaner, men kaster sig over essaystik og dramatik. Det er primært romanerne, han huskes for i dag, men også hans essaystik må betegnes som klassisk. Han er medstifter af Det Danske Akademi og opnår også at blive tildelt flere priser og hædersbevisninger, bl.a. tildeles han i 1958 sine kollegaers ærespris.
Midt i en Jazztid
Det lå bestemt ikke i kortene, at Midt i en Jazztid skulle blive en uovertruffen succes i sin samtid og ej heller, at romanen skulle blive den klassiker, den regnes for at være i dag. Hos anmelderne vakte romanen bestyrtelse den dag i september, da den kun 22-årige jurastuderende Knud Sønderby udgav sin debutroman. Midt i en Jazztid blev betegnet som ”en raa Bog”, og som en roman kun fyldt af en ”jazzende, bilkørende og whiskydrikkende Ungdom!”. Den hårde kritik afføder hos Sønderby en skyhed overfor det offentlige liv, som han er mærket af resten af livet. Men læserne tager helt anderledes imod den unge debutant! Særligt det unge publikum er ellevilde med Midt i en Jazztid, og første oplag meldes udsolgt indenfor fjorten dage. Inden årsskiftet er yderligere tre oplag sendt i trykken, og året efter oversættes romanen i Sverige. Sønderby har alligevel ramt noget i sin samtid. De unge læsere kan genkende sig selv i romanens personer, de bliver henført af den frigjorte ungdom, og så emmer romanen af sanselighed, erotiske undertoner og mættet melankoli.
Én af grundene til den fordømmende modtagelse hos anmelderne skal findes i den skare af herrer, som anmeldte romanen. De tilhørte generationen før Sønderby og befandt sig i en overgangsperiode fra Første Verdenskrig. De higede efter at se en handlekraftig ungdom, en ungdom, der ville noget, og som ville være med til at gøre verden til et bedre sted at være. Sønderby var ved krigens afslutning imidlertid selv kun et barn, og han var derfor ikke direkte berørt af krigen og dens eftervirkninger. Hans tilgang og forventninger til fremtiden er derfor en ganske anden end de ældre generationers, og måske netop derfor måtte anmelderne af Midt i en Jazztid savne moral, vilje og politisk engagement hos de unge, frie og tilsyneladende sorgløse mennesker, romanen skildrer.
Knud Sønderby og samtiden
Knud Sønderbys debutroman sprudler af ungdom, fortættet livsstemning og sørgmunter melankoli. I modsætning til flere andre af samtidens forfattere skriver Sønderby i en umiddelbar let, lys og legende tone. Midt i en Jazztid kan virke som en krusning på overfladen, men undervejs fremskrives alligevel en stilfærdig eftertænksomhed og et let livsfilosofisk anstrøg antydes, hvilket særligt kommer til udtryk i den indre monolog og de flashbacks, der anvendes i fortælleteknikken. Flere af samtidens øvrige forfattere havde haft direkte eller delvis berøring med krigen, og de skildrer derfor ofte de virkninger, krigen havde haft på Danmark. Det giver ofte teksterne en alvorlig og måske endda til tider ”andægtig” tone, noget vi slet ikke ser hos Sønderby. Flere af forfatterne beskriver således dybe og betydningsfulde forandringer, mens Sønderby bliver eminent til med ungdommen at skildre øjebliksbilledet og den levende situation – håbene, drømmene og længslerne.
Cand.mag. Anne Mette Liedecke
Centrale Værker, Kilder og links