Anmeldelse
Vals i August af Anne Marie Têtevide
- Log ind for at skrive kommentarer
09 maj.00
Lån bogen på
Forfatteren der for nyligt har vundet førsteprisen i en konkurrence om bedste middelalderroman har tidlige fået udgivet 2 romaner, bl.a. Vals i August.
Hovedpersonen Signe er en 45-årig lærer, der lever et lykkeligt og harmomnisk liv med sin mand. I en sommerferie, hvor manden er rejst bort ferierer Signe alene i sommerhuset. Nabohuset er udlånt til bekendte af ejerne, og da der opstår nogle problemer derinde med komfuret, inviterer Signe sommergæsterne, far og søn, på et måltid mad. Signe og Johan, der er 10 år yngre og fraskilt, forelsker sig i hinanden og tilbringer det meste af en uge sammen i sommerlandet. Herefter må de skilles for Signe vil ikke forlade sin mand.
Efter nogen tid genoptager de forholdet, da Signes mand pludseligt dør ved en trafikulykke. Det bliver en svær tid for dem begge: Signe savner sin mand og Johan er jaloux på fortiden. Ved bogens slutning ser det dog ud til at lykkes for dem.
Anne Marie Têtevide skriver i et flydende og poetisk sprog, der gør bogen til en fornøjelse at læse. I et interview i forbindelse med prisuddelingen for middelalderromanen Mellem himlen og verden fortæller forfatteren at hun allerede skriver på en ny roman. Jeg glæder mig til dem begge.
Tiderne Skifter, 1998 - 181 sider
Andreas Kommode - 9. maj 2000
Bogdetaljer
Forlag
Tiderne Skifter
Faustnummer
22059130
ISBN
9788774457305
Antal sider
181
Brugernes anmeldelser