Ildens døgn

Varm, indlevende og barsk fortælling om den unge kvinde Malin, der beslutter sig for at tage hævn over de mænd, der gennem tilværelsen har gjort hende ondt.

Handlingen er henlagt til Nordsverige i begyndelsen af 1900-tallet. Malin er en vred ung kvinde. Hun er så vred, at hun en kold nat i februar 1920 forlader sine børn for at tage ud i skoven og brænde en hytte ned, hvor fire mænd ligger og sover. Men hvorfor er Malin så vred? Det får vi forklaringen på gennem bogen, der på skift følger Malin på hendes vej til hytten på ski med petroleum og tændstikker i sin rygsæk, og de fire mænd, som forfatteren lader fortælle hver deres historie om Malin.

Malin vokser op i en fattig familie, hvor dagligdagen præget af hårdt fysisk arbejde for både voksne og børn. Flere af Malins søskende dør som små, og hendes ældste brødre flygter hjemmefra, så snart de får mulighed for det. Malin er en kvik pige, der drømmer om et andet liv, men med tiden smuldrer drømmene. Fire mænd får afgørende betydning for Malins liv: Jon, daglejeren, der en kort periode arbejder for hendes far og udnytter hende, Petrus, lærerindens nevø, der nægter at anerkende hende, Fredrik, hendes bedste og eneste venindes kæreste, som hun lader sig forføre af og endelig den langmodige Seth, som bliver hendes ægtemand og far til hendes to sønner. På fuldstændig forskellige måder griber de ind i Malins liv, men Malin ser deres opførsel overfor hende som årsagen til, at hun sidder fast i det armod, hun så inderligt havde håbet at kunne forlade. Derfor mener hun, at de fortjener at dø.

Kan man sige, at mændene er skyldige? Svaret er både ja og nej. Jon må ud fra et rationelt synspunkt kendes skyldig, mens de andre mænd har handlet mere ud fra situationen end overlagt. Petrus´ synd er således, at han kaldte hende en bondeunge, der ikke kunne noget. Petrus var på det tidspunkt en lille, svagelig dreng med en tung bagage. Nu er han digter og kommet tilbage for at arbejde sammen med det folk, han tidligere foragtede.

Det er et stærkt portræt af en ung pige med drømme og en helt igennem fascinerende historie, Anne Marie Têtevide har skrevet. Ligesom i romanen ’Som dagene er’ fra 2013 ser hun på de mennesker, der er låst fast i deres miljø – uden mulighed for social opstigning. Men hvor kvinden Else Marie i ’Som dagene er’ bøjer nakken og accepterer sin skæbne, er Malin vild, vred og fuld af hævntørst. Man forstår et godt stykke hen ad vejen Malins vrede – eller måske snarere hendes afmagt overfor tilværelsens uretfærdighed, men måske ikke den konsekvens hvormed, hun ønsker at gøre op med fortiden.

Anne Marie Têtevide er ikke en af de forfattere, der har været mest i mediernes søgelys. I et smukt, varieret og lyrisk sprog skriver hun intense fortællinger om almindelige mennesker, der er fanget i en tilværelse, de ikke selv har kunnet vælge. Klaus Rothstein har sagt om hende, at hun er en af de bedst bevarede hemmeligheder i den danske litteratur. Jeg er enig og synes, hun fortjener at blive læst af rigtig mange.

Oprindeligt skrevet af Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.