Skyggefald

En hjertegribende fortælling om Tommy, der vokser op og er uelsket og tilovers i sin familie.

Tommy tror ikke, han er noget værd, og denne følelse følger ham gennem hele opvæksten. Først som voksen begynder han at kunne fortælle om sine oplevelser, og det er ikke småting, der kommer frem. Efter en meget alvorlig arbejdsulykke og et efterfølgende smertehelvede får han åbnet op for hændelser og følelser. Langt om længe kan han nu se fremad.

Historien er så autentisk, at jeg sad med følelsen af, at jeg læste en biografi. Tommy er så levende og indgående beskrevet, at han må være en virkelig person. Som læser føler man med ham, og det er næsten umuligt at stå hans lidelser igennem. Livet igennem søger han forgæves sin mors kærlighed – og netop manglen på moderens kærlighed er grunden til mange af hans lidelser og dårlige følelser omkring sig selv. Uanset hvor mange gange han får at vide, at han er et både smukt og dejligt menneske, er det simpelthen ikke muligt for ham at tro på det.

Historien beskriver på allerbedste og ærligste vis, hvordan misbrug, vold og svigt ødelægger et menneske, og hvor svært det er at finde sig selv efter en opvækst i et destruktivt miljø.

Sproget er fremragende og Lasse Løagers beskrivelser af Tommys følelser ramte mig helt ind i hjertekulen. Hvor Tommy er meget levendegjort, er en del af de andre personer, heriblandt de fleste af hans søskende, noget stereotypt beskrevet. Jeg er sikker på, det er med vilje, for det fungerer perfekt i historien.

’Skyggefald’ er en fantastisk omend ufattelig barsk læseoplevelse. Den handler om en del af vores samfund, som vi helst ikke vil kende til, en del vi helst ville have ikke eksisterede. Det er en bog man ikke glemmer – den står meget stærk tilbage når sidste side er læst. Jeg kan varmt anbefale den til alle.