Manden med det lille ansigt

Intelligent og velfortalt svensk femikrimi om international kriminalitet og trafficking.

Temaet i "Manden med det lille ansigt" er desværre uhyggelig aktuelt og et problem, som der bliver stigende opmærksomhed omkring – nemlig handlen med unge kvinder. Kvinder som bliver solgt til prostitution. Kvinder som bliver voldtaget og mishandlet, og som ikke tør melde deres bagmænd af frygt for deres eget og familiens liv.

Det er en ganske almindelig aften i Göteborg. To politimænd på patrulje ser pludselig den BMW, som de lige har hørt en efterlysning på. Den kommer kørende i høj fart, og de ser hvordan bilen kører en fodgænger ned. Jagten på bilen fører dem til en forladt murstensbygning, og der finder de liget af en mishandlet og skamferet ung pige.

Irene Huss og hendes afdeling får til opgave at efterforske de To sager, i starten kører de hver for sig, men efterhånden viser der sig spor, som kobler dem sammen.  I sagen om den unge pige er der forbindelser til internationale kriminelle, som handler med kvinder og narko. Et spor fører til Tenerife, og Irene Huss får til opgave at bistå politiet dér. Hun regner med, at det nærmest bliver til et par fridage borte fra den svenske vinterkulde, men det går helt anderledes. Hun bliver en lille brik i et stort bandeopgør.

Samtidig med at Irene har problemer på politistationen med en efterforskning, der går trægt, går det heller ikke helt godt på hjemmefronten. Tvillingerne er ved at flytte hjemmefra, og hendes mor har brug for pleje, så der er nok at bekymre sig om.

Manden med det lille ansigt er den 7. i rækken, og alt i alt synes jeg, at de er rigtig gode. Jeg kender efterhånden både Irene, hendes familie og kolleger godt, så jeg glæder mig til hvert gensyn.  Romanerne er troværdige med et vedkommende tema, og der er en god fordeling mellem beskrivelsen af personernes arbejde og privatliv. De er rigtige mennesker med de glæder, sorger og problemer, som vi nu engang har, og fortællingen er flydende med en spænding, som bliver holdt ved lige.

Oversat af Ole Egeberg. Aschehoug, 2007. 288 sider.