Kujonen

Kast dig hovedkulds ud på en vild tur til Irland med Christian Mørks fantastiske fortælling om en både altopslugende og altødelæggende forelskelse.

”Det her ender ikke godt”! Sådan siger hovedpersonen i Christian Mørks fremragende roman ’Kujonen’ igen og igen. Som læsere er det et mantra, vi ender med at tro på og have hængende i baghovedet som en slags dommedagsprofeti over bogens knap 300 sider. Om det holder stik, skal jeg ikke afsløre, men det er ikke for meget at sige, at vores hovedperson, den danske forfatter Andreas Jørgensen, både fysisk og følelsesmæssigt når ud i ekstremerne.

Andreas bor i New York og møder til en fest den irske succesforfatter Kris Power. Han bliver både fascineret og seksuelt tiltrukket af hende og ikke mindst øjeblikkeligt forelsket, langt ind i hjertet. Kris Power er en rendyrket vildkat og punktøs i bedste Lisbeth Salander stil, men bag det svulmende pseudonym gemmer sig en intens og stærkt uligevægtig ung kvinde ved navn Nora. Trods indre og ydre advarsler sætter Andreas kursen mod Irland, hvor han indlogerer sig på et forfatterrefugium med Nora og en spæd fantasi om et idyllisk liv på landet. Det bliver begyndelsen på enden af Andreas nuværende liv og anslaget til en vild og blodig rutsjebanetur ud på samtlige yderspidser af det menneskelige følelsesregister.

Bogen er spændende, sørgelig og pletvis morsom og beskriver knugende godt kærlighedens magt, jalousiens væsen og en kvindes syge sind. Jeg har sjældent læst en så intens og stærk kærlighedsroman om, hvordan to mennesker kan være så tætte, at det næsten gør ondt, og samtidig være så langt fra hinanden. Særligt Andreas indædte kamp og mange forsøg på at nå ind til Nora, forstå hende og frisætte hende fra den bipolare lidelse, sætter sig fast. Det er afsindig godt gjort.

Christian Mørk har som altid sproget i sin magt og skriver ind imellem nogle meget filmiske passager, som skubber os så langt ind i historien, at vi hverken kan eller vil ud igen. Bogen rummer flere paralleller til forfatterens eget liv, men hvor meget, der præcist er taget af hovedstolen er uvist. Dog nævner Andreas forlægger på et tidspunkt i bogen, at Andreas skriver spændingsbøger med fantasyelementer. En slags moderne eventyr. Og netop den beskrivelse synes jeg passer godt på Mørks eget forfatterskab, hvoraf flere titler rammer skævt ind i de gængse genrebetegnelser og måske bedst kan betegnes som netop moderne eventyr. Tænk blot på Darling Jim eller ’Drengen ingen kunne finde’.

’Kujonen’ er heller ikke let at tøjle. Bogen er en kærlighedsroman, men samtidigt så dejligt meget mere. Måske endda et moderne eventyr. I hvert fald en meget anbefalelsesværdig roman, som vil give dig en stor læseoplevelse. 

En særlig tak til Christian Mørk for lån af billedet på Facebook. Du kan følge hans forfatterskab på Instagram.