Bog

Skyggernes hav

Af (
2008
)

Anmeldelse

Skyggernes hav af Christian Mørk

06 okt.08

Åndeløs spændende fortælling fra de varme lande.

Jacob lever en ret uspændende tilværelse i Brooklyn, hvor han ernærer sig ved at sælge landkort og dagdrømme om den fjerne tropeø Anguilla. Jacobs far, en tvivlsom forretningsmand, fyldes med bly, Jacob forgiftes til begravelsen og befinder sig snart halvt bevidstløs bag i en bil på vej af sted til noget, der viser sig at blive et svimlende eventyr, som rummer både en russisk ærkeskurk, forsvundne surfere, en psykopatisk og dybt afstumpet skipper, korrupt politi, diamanter og en ung, smuk hjemsøgt pige, der væver sig ind i fortællingen som en næsten mytisk skikkelse.

"Skyggernes hav" er en eventyrligt velkomponeret og velskrevet fortælling, der pulserer og ånder med et nuanceret og levende persongalleri tilsat en dynamisk handling med smidige forviklinger og begavede twists. Det er åndeløst spændende, og man hænger villigt på fra først til sidst. Historien tager afsæt med en dybde og bredde, der gør, at det er en roman, der vil blive slugt af både kvinder og mænd. Humør, spænding, action, mysterier og kærlighed. Det hele er der, og det er ret godt gået!

"Skyggernes hav" er mit første møde med Christian Mørk, og jeg er helt sikkert læselysten efter at udforske, hvilke fortællinger han ellers har i ærmet.

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Oversætter
Christian Mørk
Faustnummer
27415849
ISBN
9788756787628
Antal sider
318

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer