Jaguarens datter

Inkarigets mysterier blandes sammen med nutidens søgen efter svar i endnu en eventyrlig fortælling fra Christian Mørk.

Glædeligt gensyn med osteologen Kit Henson og Den hvide rotte, som vi først hørte om i ’Kejserens port’. Denne gang lever Kit et halvt liv i Paris sammen med sin assistent Rufus. Det halve liv, er fordi Kit kom frygteligt til skade i Vietnam i mødet med Den hvide rotte. Hun glemmer alt og er meget aggressiv.

Samtidig med hører vi om Clandestina, der levede i Inkariget i 1530. Hun bliver kaldt Jaguarens datter, og hendes lig bliver fundet i forbindelse med en udgravning i Ecuador. Der går mange myter om den fundne mumie; den største handler om, hvor hendes hjerte er?

Vi får også mere at vide om Den hvide rottes baggrund og hans afstumpede liv som ung i Belfasts krigeriske gader.

Da retsmedicinerne i Ecuador går i stå med mumien bliver Knoglehviskeren Kit Henson tilkaldt for at få bekræftet om det virkelig er Clandestina, inkaprinsessen, man står med. Kit drager af sted, der er penge i det, og hun bliver involveret i en hvepserede af politiske intriger. Alle vil have æren for at have fundet mumien, men hvor er hjertet - hjertet som ifølge myten kontrollerer selve tiden. Og at Den hvide rotte er indblandet i historien behøver jeg næsten ikke at sige.

Om Kit Henson nogensinde bliver normal igen ved jeg ikke, men der er mange tråde at samle op på i tredje og sidste del om Knoglehviskeren, som jeg glæder mig meget til.

I genren ”eventyr for voksne” har Christian Mørk en særlig status hos mig. Han kan skrive, så man som læser føler, at man er med midt i handlingen. Man kan - hvis man åbner sit sind - smage, føle og lugte hans bøger, og denne evne har jeg ikke fundet på samme måde hos andre forfattere.

Jeg er vild med hans sprog, hans legen med ord og glæden over mangfoldigheden i det danske sprog, der tydeligt skinner igennem. Det føles rigtigt, levende og meget eventyrligt.