Katalognien - en versroman

To halvstuderede røvere flipper ud i versroman, der gør brug af alle tænkelige digtformer. Lærd og underholdende

De er, hvad man må kalde et syret makkerpar, d’herrer Nyhavn og Adolphsen. De er tilsyneladende konstant skæve, høje og/eller fulde! Førstnævntes eksistens kan endda ikke engang fastslås med 100 % sikkerhed - ifølge en artikel i Information har der længe svirret rygter om, at Nyhavn blot er et pseudonym og en fiktiv person. Der skulle dog ikke herske tvivl om vennen Peter Adolphsens eksistens; han har udgivet flere anmelderroste bøger, er oversat til hele syv sprog, og er fx blevet kaldt ”ein groβer Erzähler” i Süddeutschen Zeitung og er sammenlignet med en ny Borges af svensk presse.

Men lad os ikke opholde os for længe ved de biografiske data – det handler jo om bogen, og om hvorvidt den er anbefalelsesværdig eller ej. Den vil, hedder det i pressemeddelelsen, både ”fornøje og belære med og om vers.” Og det gør den, så ja, jeg vil stærkt anbefale, at du læser den.

’Katalognien’ med undertitlen ’en versroman’ er virkelig noget af det fedeste, jeg længe har læst! ’Katalognien’ fornøjer med de finurlige fortællinger om forfatternes eventyr rundt omkring i København og den sære ø, Katalognien. De er som oftest på jagt efter kusse eller hash og øl, hvis de da ikke sidder på et klubværelse og jamrer sig over skriveblokader.

Digterparret mestrer alle tænkelige litterære former, lige fra alexandrineren til figurdigtet med titlen ’Ejler’ (tekstens linjer danner et billede af Ejler Nyhavns hoved!) til den aarestrupske ritornel. På den facon er bogen et veritabelt katalog(nien) over litteraturens former, og de to har endda udstyret bogen med et appendix. Nørdet, men helt vildt blæret og dejligt belejligt, når man lige har glemt, hvad en sonetkrans er for noget. Et must-read!

Det er i øvrigt lykkedes Ejler Nyhavn at bevise sin eksistens (stort tillykke herfra!). Han var i hvert fald til stede på Bogforum 2009. Jeg er desuden ven med ham på Facebook (sammen med ca. 1200 andre af de nærmeste) og får hver dag (sådan cirka) en ny poetisk besked – Facepoetry (som jeg vil foreslå som betegnelse for denne form for virtuel poesi). Også dét vil jeg stærkt anbefale!