Anmeldelse
Små historier af Peter Adolphsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Har man lyst at blive overrasket af en god novelle er Peter Adolpsen et godt bud. Han skriver godt og om hvad som helst, forekommer det.
Den første samling "Små historier" kom i 1996, og i 2000 er så bd. 2 udkommet.
Adolphsens historier er korte, de fleste på 1-2 sider. Han kommer omkring en bred vifte af litterære former: en Seeberg-pastiche, en børnehistorie, en western, en ordliste, fabler, science fiction og m.m. I alle tilfælde gør han det elegant og somme tider vittigt, f.eks. når han leger med en berømt replik i historien "Pilk fra en mlif-noitca": "Yad ym ekam, knup, daeha og!" drævede Yrrah Ytrid og stak gokkejernet i skulderhylstret, idet han sugedes baglæns ind i den bulede Dogde; bildøren lukkede i, og han bakkede ud af billedet med hvinende bremser.
Nogle anmeldere sammenligner ham med forfattere som Seeberg, Højholt, Kafka og Borges, og da han skriver så kort og præcist er det et forfatterskab, som er overkommeligt at følge.
Brugernes anmeldelser