Ernestos hænder

Spændingsbog om revolutionshelten Che Guevara, hvis død i 1967 trækker spor til nutidens Danmark.

Morten Hesseldahl har skrevet flere effektive thrillere med udgangspunkt i nogle af verdens politiske brændpunkter. Denne gang har han kastet sig over en gammel historie, nemlig mordet på den ikoniske revolutionshelt Ernesto ”Che” Guevara. Titlen hentyder til, at da Che Guevara var blevet henrettet af det bolivianske militær, blev hans hænder skåret af og sendt til identifikation i La Paz.

Omdrejningspunktet for handlingen er den fiktive journalist og forfatter, Mikkel Fjordager, der kendte Che Guevara, og som til det sidste forsøgte at redde ham fra hans forfølgere. Mikkel er endt som fordrukken og desillusioneret revolutionsromantiker, og da han dør af kræft, efterlader han sine dagsbogsnotater til sin gode ven og forlagsredaktør Jakob Mimer. Jakob bliver dermed bogens egentlige hovedperson.

Jakob har sit at slås med: Han kæmper for overlevelsen for den underskudsgivende skønlitterære afdeling på Bjarnhofs forlag, han slås med en stigende overvægt, han vil gerne se mere til sin datter, og så savner han Mikkel. Bogen kommer en stor del af tiden til at handle om Jakob og forlaget, hvor det konstante dilemma er: Idealisme eller overlevelse? Forlaget har i flere år overlevet på bøgerne Spis efter dine biorytmer, men da den amerikanske forfatter afsløres som svindler, hænges også Bjarnhofs forlag ud. Nu skal der satses på erindringer – dels en grevindes saftige af slagsen, dels nogle fra en modstandsmand.

Tredje spor i bogen handler om en gruppe af gamle modstandsmænd, der kalder sig Frokostgruppen. De gik ind i modstandsbevægelsen med forskellige former for idealisme, men som et af de ældste medlemmer, Peder Tørring, siger: ”Idealister forudsætter en helt ny slags mennesker. Intet er farligere end idealister”. Nu ønsker gruppen, at Tørrings erindringer skal udkomme på Bjarnhofs forlag.

Bortset fra et hurtigt lille mord i begyndelsen kører bogen længe som en fredelig satire over forlagsverdenen og journaliststanden. Men så kommer der gang i den. En ung kvinde bliver myrdet med en hækkesaks i Mikkels havehus, der bliver sat ild på hans ekshustrus hus, og nogen forsøger at bryde ind på forlaget. Hvem er det, der for enhver pris vil have fat i Mikkels dagbøger? Og hvad kan de afsløre?

Det lykkes for Morten Hesseldahl at få de tre handlinger kædet sammen, så slutningen fremstår plausibel, men jeg synes måske, thrilleren drukner lidt i satire. Det er ligesom, at personen Jakob ikke rigtig fatter, hvad det er, han har fået i hænderne, og det farlige, nemlig Mikkels efterladte dagbøger, forsvinder lidt i de krydsende handlinger. Morten Hesseldahl inddrager lovlig mange faktuelle personer og handlinger til, at historien bliver rigtig spændende. I sit efterord skriver Morten Hesseldahl blandt andet, at forfatteren Jan Stage har stået model til Mikkel Fjordager og hans far til Peder Tørring.

Normalt kan jeg godt lide, at spændingsbøger ikke er tju-bang fra ende til anden, og den balance synes jeg, Morten Hesseldahl fandt så fint i sine tidligere romaner. Men selv om Ernestos hænder holdt mig fanget hele vejen igennem, sidder jeg alligevel tilbage og tænker på, om jeg har læst en spændingsroman eller en nøgleroman.