Bog

Masada

Af (
2018
)

Anmeldelse

Masada af Morten Hesseldahl

30 jul.18

Du er i godt selskab med denne letlæste spændingsroman og drives frem af plottets udvikling og nogle personer, du gider involvere dig i.

Hvorfor bor en mandlig rengøringsassistent på en af Københavns dyreste adresser? Hvem er den mystiske kvinde med den indadvendte søn, der bor ovenpå? Og hvorfor bliver hendes kæreste overfaldet, da han skal modtage en pris?

Rune Dalum er fraskilt og er købt ud af et succesrigt firma, men noget skal han lave, og morgenrengøring passer ham fint., så han blandt andet har dagen fri til at blive slået i skak af Benjamin, overboens sensitive teenagedreng.

Benjamins mor, Benedicte, er tilsyneladende en ivrig støtte til en fredsbevægelse, der vil samle Mellemøsten, men da hendes kæreste – trods politibevogtning – bliver skudt i hendes lejlighed og Rune kommer i kontakt med den tidligere efterforsker Ludmilla Noam, bliver han inddraget i en sag, der får vidtrækkende konsekvenser.

Ikke meget er, hvad det giver sig ud for – ikke mindst traumatiske oplevelser i Bendictes barndom spiller en stor rolle - og pludselig er de midtpunkter i et komplot, der har alt andet end fredelige planer med Mellemøsten.

Bogdetaljer

Forlag
Modtryk
Faustnummer
53953972
ISBN
9788771469233
Antal sider
316

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer