En tid til at dø

Spændende og yderst velskrevet politisk thriller med baggrund i nogle af det 21. århundredes mange konflikter.

I en centralafrikansk land med store råstofreserver sidder en aldrende diktator og gruer for den kommende magtkamp mellem sine to sønner, mens han ser på løverne. ”Folk siger, at han fodrer dyrene med politiske modstandere, men det viser bare, hvor dumme folk er. Der er slet ikke løver nok i Afrika til at æde alle dem, der er ude efter ham.”

I Danmark sidder feltpræsten Kasper, der lige blevet hjemsendt fra Afghanistan til en uvis fremtid. Han er blevet hjemsendt, fordi han har givet soldater på vej i kamp en velsignelse, som kunne give mindelser om korstogsvelsignelserne. Kasper, der er enkemand, vender hjem til sin voksne, hjerneskadede søn Lasse og sin lidt flyvske bjergbestiger-kæreste Katrine. I Danmark har Kasper også sin bror Jonathan, som han ikke har meget til fælles med. Jonathan har satset helt anderledes i livet end Kasper og er blevet stinkende rig. Mens Kasper bor på et klubværelse med udsigt over Assistens Kirkegård, bor Jonathan i et palads med udsigt over Øresund. Jonathan har i kompagniskab med en lidt anløben børsspekulant og sin adelige ekshustru blandt andet etableret en bank, og senest er denne lidt uhellige treenighed begyndt at interessere sig for i at investere i Centralafrika.

Der er ikke meget klassisk præstemand over Kasper, som er beskrevet som en blanding af blød mand, omsorgsfuld far og machomand - lige den type mand, som mange kvinder falder for. Broren Jonathan er beskrevet som lidt af en Stein Bagger-type, ligesom hans bankprojekt minder en hel del om Saxo Bank-projektet. Skønt de to brødre ikke har meget til fælles, viser det sig som så ofte før, at blod er tykkere end vand, og da situationen virkelig er spidset til, går Kasper i aktion.

Tempoet i de første to tredjedele af bogen er forholdsvis langsomt, men så går det løs. Personligt synes jeg, der er lovlig meget ramasjang i den sidste tredjedel, men spændingen holder og fader ikke ud, som det så ofte er tilfældet. Det er også dejligt befriende, at man som læser ikke skal tage stilling til en eller anden obskur handling i en fjern fortid som underliggende årsag til problemerne i nutiden. Selvom ’En tid til at dø’ er en barsk bog med spænding på højt plan, giver Morten Hesseldahl også plads til følelser og humor. Forholdet mellem Kasper og sønnen Lasse er skildret med stor varme og indlevelse, mens forholdet til Katrine forekommer temmelig kompliceret. Humoren titter frem midt i alvoren, når Jonathan med store armbevægelser beskriver barndommens parcelhuskvarter, eller når Lasse insisterer på at høre samme cd med Rasmus Seebach hele vejen gennem Tyskland.

Morten Hesseldahl leverer en effektiv thriller med gode og levende persontegninger, der er svær at lægge fra sig. Han har som i de tidligere romaner ’Drager over Kabul’, ’Natten er lige begyndt’ og ’Blodet på Solsortesletten’ taget udgangspunkt i aktuelle problemer i nogle af verdens brændpunkter. Det gør han ubehagelig godt!